Kullorsuaq,
der er den største bygd og den nordligste i Upernavik-området, er
Grønlands største fanger- og fiskerbygd med omkring 450 indbyggere.
Og i takt
med at fiskerierhvervet har udviklet sig i de senere år, er det nødvendigt at
udvikle bygden, og derfor bør der iværksættes politiske tiltag for at gøre den
til en by i den kommende valgperiode, siger Timotheus Petersen, Siumut, medlem
af kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia.
Kullorsuaq,
der er den største bygd og den nordligste i Upernavik-området, er
Grønlands største fanger- og fiskerbygd med omkring 450 indbyggere.
Og i takt
med at fiskerierhvervet har udviklet sig i de senere år, er det nødvendigt at
udvikle bygden, og derfor bør der iværksættes politiske tiltag for at gøre den
til en by i den kommende valgperiode, siger Timotheus Petersen, Siumut, medlem
af kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia.
Han stiller nu op til både
bygdebestyrelsen og kommunalbestyrelsen og Inatsisartut.
I
udvikling, men med udfordringer
Arctic
Fish Greenland A/S har i de senere år oplevet en markant udvikling med hensyn
til indhandling af fisk og har planer om at bygge en ny fiskefabrik i de
kommende år. Derudover er der opført en række bygninger, herunder
tjenesteboliger for medarbejdere på skolen, en ny børnehave og i år er der også
planer om en udvikling af havnen.
Trods de seneste års byggeri er der stadig mangel på boliger, og
der er et stort behov hos unge og familier med børn.
Selv om nogle nyere huse og offentlige bygninger er forbundet med
vandledningen, er der ikke blevet anlagt vandledninger i Kullorsuaq, så alle
huse har stadig et tørkloset. Bygdens veje er i dårlig stand og mangler asfalt,
og der er ingen biler i bygden, så det er stadig et stort problem at
transportere toiletsække og affald, og ikke mindst er det et stort problem at
få forsyninger, især om vinteren, fordi luft- og vandvejene mellem bygden og
Kullorsuaq er dårlige.
Opfylder kravene
Debatten om at gøre Kullorsuaq til en by er ikke ny, men der er
indtil videre ikke sket noget konkret. Befolkningstallet i Kullorsuaq er
svingende, og sidste år havde bygden omkring 470 indbyggere. Til sammenligning
har Ittoqqortoormiit i dag 324 indbyggere og Kangaatsiaq 481.
- Kullorsuaq
har gode muligheder for at udvikle fiskeindustrien og fiskeproduktionen, og det
er endda muligt at udvikle erhvervslivet bedre end i andre mindre byer.
- Men
vi har allerede oversteget vores befolkningsmæssige krav til læger, præster og
socialarbejdere, siger han.
Over halvdelen af Kullorsuaqs omkring 450 indbyggere er i 30’erne,
så behovet for vuggestuer, børnehaver, sportsfaciliteter og andet vil blive
større i fremtiden, mener han.
- Bedre
levevilkår for unge og børn er afgørende for at sikre bedre levevilkår for
befolkningen, siger Timotheus Petersen.
Bør sættes i gang
Selv om der stadig er store udfordringer, mener
kommunalbestyrelsesmedlemmet i Avannaata Kommunia, at arbejdet med at gøre
Kullorsuaq til en by bør sættes i gang for alvor i den næste valgperiode.
- For dem, der arbejder politisk med forberedelserne til
byudvikling, er det uundgåeligt at arbejde sammen med borgerne.
- Derfor vil jeg arbejde for at bane vejen for, at den
store bygd Kullorsuaq gradvist bliver en by.
- Det
kan tage tid for en landsby at blive en by, men forberedelserne skal begynde
nu, og undersøgelserne bør begynde nu, siger han.
Timotheus Petersen er formand for fisker- og fangerforeningen i
Kullorsuaq og bestyrelsesmedlem i Arctic Fish Greenland A/S, og han er derfor
tæt på projektet om en ny fiskefabrik i Kullorsuaq, siger han.
Frederik Olsen, direktør i Arctic Fish Greenland ApS, har
tidligere udtalt, at hvis erhvervet i Kullorsuaq skal udvikles yderligere, er
der behov for en ny fiskefabrik med høj produktionskapacitet og ikke mindst
flere medarbejdere.