Tilknytningskravet til Grønland skærpet

Selvstyreloven fra 21. juni 2009 slår fast: – Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk. 

Men heller ikke i denne valgperiode 2021-25 bliver det defineret, hvem der er det grønlandske folk. Og dermed heller ikke, hvem der må beslutte Grønlands selvstændighed. 

Naleraqs formand Pele Broberg har i hele valgperioden argumenteret for et frivilligt Inuit-register, som også definerer valgretten til den afgørende folkeafstemning. 

I stedet har Naalakkersuisut i sin lovgivning på vigtige erhvervsområder som fiskeri, betalingsjagt, råstoffer og turisme skærpet tilknytningskrav og skattepligt fra to til fem års fast ophold i Grønland. 

– Men fem års skattebetaling gør dig ikke til et oprindeligt folk, siger Pele Broberg til Sermitsiaq. 

Tre betingelser opfyldt 

Valgperiodens mest profilerede enkeltsag er nok fiskeriloven, som efter 15 års ørkesløse diskussioner blev vedtaget torsdag den 16. maj: Koalitionspartierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (21 medlemmer) stemte for, oppositionspartierne Naleraq, Demokraatit og Atassut (10 medlemmer) stemte imod loven. 

Fiskeriloven bevæger sig hurtigt ind i minefeltet om definitionen på en grønlænder. Lovens § 9 bestemmer, at en grønlandsk aktør, som er en fysisk person (i modsætning til et privat eller offentligt selskab), kun kan få en fiskerilicens, hvis vedkommende har 1) fast tilknytning til det grønlandske samfund, 2) folkeregisteradresse i Grønland i de fem forudgående år og 3) fuld skattepligt til Grønland i de fem forudgående kalenderår. 

Denne definition af en grønlandsk fisker åbner en ladeport for fortolkninger, og Naleraqs Jens Napaattooq griber chancen for at komme i infight med Naalakkersuisut om det ømtålige emne, som Siumut og Inuit Ataqatigiit behændigt har undgået at tage stilling til. 

– Med denne lov i hånden kan Naalakkersuisut i praksis bestemme, hvem der opfylder de grønlandske kriterier, siger Jens Napaattooq, som stiller naalakkersuisoq for fiskeri Kim Kielsen et direkte spørgsmål: 

– Er Naalakkersuisut enige i, at personer fra andre lande, som har boet og betalt skat i Grønland i fem år, dog uden anden tilknytning til landet, fuldbyrdet og officielt kan anses som en del af »det grønlandske folk«? 

Kim Kielsen, Siumut, afviser kategorisk at indgå i denne diskussion: 

– Fiskeriloven er en ressourceforvaltningslov, som slet ikke forholder sig til etnicitet eller statsborgerskab. Loven definerer derfor ikke nærmere, hvem der er »grønlandsk«, men opstiller en række kriterier for at få tildelt en fiskerilicens, siger Kim Kielsen. 

Naalakkersuisut sætter alene lighedstegn mellem grønlandsk og de tre kriterier om fast tilknytning, folkeregisteradresse og fuld skattepligt, og det får Jens Napaattooq til at spørge: – Er for eksempel en svensker, der opfylder fiskerilovens tre kriterier, så »grønlandsk«? – Nej, der er ikke sådan loven skal forstås, for den handler om betingelser for at få tildelt en fiskerilicens, svarer Kim Kielsen. 

Inuit-register fortoner sig 

Naleraqs formand Pele Broberg konstaterer, at Selvstyreloven fra 2009 for første gang slår fast, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse. 

I kampen om identiteten henter Pele Broberg inspiration fra Sametinget i Norge, og han foreslog på Inatsisartuts efterårssamling 2022 at etablere et frivilligt Inuit-register med et tilhørende valgregister. 

Inuit-registeret skal definere, hvem der har de rettigheder, som folkeretsligt tilkommer det grønlandske folk som et oprindeligt folk. 

Et tilhørende valgregister skal definere, hvem der har valgret i Grønland. (I dag har alle danske statsborgere over 18 år valgret til Inatsisartut efter seks måneders ophold i Grønland, og dermed skelner valgloven ikke mellem danskere, færinger og grønlændere). 

– Men det er det grønlandske folk, som har adgang til selvstændighed, ikke alle der bor i Grønland, siger Pele Broberg til Sermitsiaq. 

Debatten om et Inuit-register blev genoptaget på efterårssamlingen 2023 – uden konklusion. 

Naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt, Siumut, lovede til gengæld en redegørelse om såvel konsekvenser som behov for et Inuit-register. 

– Redegørelsen skal så vidt muligt forelægges for Inatsisartut på forårssamlingen 2024, og allersenest på efterårssamlingen 2024, sagde Vivian Motzfeldt for et år siden. 

Efterårssamlingen 2024 åbner i dag, og ved redaktionens slutning foreligger redegørelsen ikke. Det skuffer, men overrasker ikke Pele Broberg. 

– Både Siumut og Inuit Ataqatigiit tror, at Inuit-registeret handler om »grønlændere«. Det er en misforståelse, for ILO-konvention 169 om oprindelige folk i selvstændige stater og FN-deklaration om oprindelige folks rettigheder har intet med tilknytningskravet til Grønland at gøre, men handler om oprindelige folks rettigheder. 

Siumuts og Inuit Ataqatigiits flertal i Inatsisartut har vedtaget love om fiskeri, betalingsjagt, råstoffer og turisme, som skærper tilknytningskravet fra to til fem år. 

– Jeg må tolke det som en modstand mod oprindelige folks rettigheder, når de to partier og dermed Naalakkersuisut påstår, at rettigheder i Grønland alene har med tilknytningskravet at gøre, siger Pele Broberg.