Tilioq: Personer med handicap har det meget svært i Grønland

Handicaptalsmandens institution Tilioq har færdiggjort sin rapport til FNs handicapkomité til den eksamination komiteen foretager af kongerigets overholdelse af FNs konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) hvert fjerde år, og som i år foregår til august i Geneve.

Institut for Menneskerettigheder har indsendt en såkaldt parallelrappport om emnet til FN. Grønlands Råd for Menneskerettigheder er bidragydere til denne rapport.

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq har ligeledes indsendt en parallelrapport.

Anja Hynne Nielsen siger i den forbindelse, at Tilioq har tættere kontakt til borgere, problematiker, mere viden og mulige anbefalinger.

– Tilioq er uafhængig, jeg taler direkte på vegne af mennesker med handicap i Grønland og min rapport er derfor mere kritisk og omfattende, siger hun til Sermitsiaq.

Hård hverdag

På handicapområdet ser det ifølge Tilioq ikke godt ud for Grønland, og den skarpe konklusion i Tilioqs rapport er, at rettighederne for mennesker med handicap i Grønland ikke bliver efterlevet eller overholdt.

– Det skaber en hård hverdag for mange borgere med handicap. Det er derfor af stor betydning, at der internationalt kastes lys på problematikker, men ikke mindst ser jeg frem til, at FNs handikapkomité vil komme med anbefalinger.

– Jeg understreger derfor i rapporten, at opfyldelsen af menneskerettighederne for personer med handicap er afgørende for Grønlands bæredygtige udvikling og opfordrer Naalakkersuisut til at handle målrettet for at realisere disse mål.

– Med passende støtte kan Grønland opnå et stærkere og mere inkluderende samfund for alle borgere, hvor alles rettigheder respekteres.” siger handicaptalsmanden til Sermitsiaq.

Tilioqs parallelrapport er meget klar i sin beskrivelse af forholdene for folk med handicap. Forholdene er ifølge rapporten under al kritik, og der er derfor en række klare anbefalinger til Naalakkersuisut og den danske regering.

Grunden til, at rapporten og anbefalingerne også sendes til Danmark, er, at handicapkonventionen, som Danmark har indgået, også omfatter Grønland, og at Danmark derfor har et medansvar i FN-regi, selv om Grønland i 2012 har bundet sig til at følge konventionen.

Forskelsbehandling i rigsfællesskabet

Dog viser rapporten en klar forskelsbehandling for personer med handicap i Grønland og Danmark. Denne forskelsbehandling er også en del af den manglende efterlevelse og overholdelse af konventionen om menneskerettighederne i Grønland, fordi der ikke må forskelsbehandles inden for riget på dette område.

Således påpeges det i rapporten, at der er meget stor forskel mellem Danmark og Grønland på, hvor mange ressourcer der er afsat på sundhedsområdet, og at dette også rammer mennesker med handicap. Således fortæller rapporten, at i 2020 fik personer i Grønland kun 65 procent af de sundhedsressourcer, som man får i Danmark.

I betragtning af at Grønland er tæt på 90 procent inuit, er denne situation grundlæggende i modstrid med princippet om ikke-forskelsbehandling, og om at man ikke må forskelsbehandle racer, fremgår det.

Desuden påpeges det, at tilskuddet fra Danmark til Grønland er fast og altså ikke ændres efter behov.

Således konkluderer rapporten: Enkeltpersoner nyder én standard for menneskerettigheder på det danske fastland og en anden standard i Grønland, som begge falder ind under Kongeriget Danmarks stat.

Støtte fra Danmark

For at sikre at menneskerettighederne for alle mennesker med handicap i hele kongeriget skal overholdes og efterleves i overensstemmelse med principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling, anbefaler Tilioq, at ”Danmark yder materiel støtte ud over bloktilskud for at realisere menneskerettigheder i Grønland til samme eller målbart lignende standard som i resten af riget, der er baseret på principper om retfærdighed og med fuld respekt for de geografiske, kulturelle, etniske, sproglige forhold”.

Desuden anbefaler Tilioq, at Naalakkersuisut tager ”konkrete, målrettede og målbare tiltag for at fremme, beskytte og sikre den fulde og lige nydelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handikap og at fremme respekten for deres iboende værdighed”.

Mangler i ny handlingsplan

Tilioq erkender det arbejde, som Naalakkersuisut gør i disse år for at forbedre forholdene for mennesker med handicap, men siger i rapporten, at der er nogle væsentlige mangler og anbefalinger, som Tilioq har prøvet at få igennem, men som Naalakkersuisut ikke lytter til.

Eksempelvis nævnes det foreliggende udkast til handlingsplan for handicapområdet, og Tilioq kritiserer, at det ikke indeholder ”beskrivelse af finansiering eller økonomiske udregninger for, hvad de enkelte initiativer vil koste, og hvordan man vil prioritere midlerne til gennemførelsen af handlingsplanen eller konkrete, målbare og realistiske målsætninger, indikatorer, deadlines, og der planlægges heller ikke væsentlig overvågning og evaluering”.

Tilioq anmodede under høringsprocessen for handlingsplanen, at Naalakkersuisut satte en stopper for visse eksisterende praksisser, såsom udskrivning af personer med handikap fra speciallæge til enten plejehjem eller til situationer med uundgåelig hjemløshed. Udkastet til handlingsplan behandler overhovedet ikke disse forslag eller andre fremsat af Tilioq, fremgår det af rapporten.

De visioner om universelt design og digitalisering, som Tilioq har fremsat, sideløbende med at forbedre tilgængeligheden af grundlæggende kommunikation, infrastruktur og internetadgang, samt fremme tilgængelighed og inklusion i skoler, uddannelse, arbejdspladser, offentlige tjenester, bygninger og transportinfrastruktur såsom havne, skibe og lufthavne, har Naalakkersuisut tilsyneladende ikke lyttet til.

Tilioq understreger, at der ikke er ”afsat tilstrækkelige midler til at gennemføre handlingsplanen”.

Således indeholder den ikke nogen finansierings- eller langsigtet investeringsplan på trods af, at Tilioq, IPS (Grønlands Menneskerettighedsråd) og MIO (Grønlands Børnetalsmand) i alle dialoger med regeringen understreger vigtigheden af dedikerede midler.

Rettigheder realiseres ikke

Samlet set noterer Tilioq en generel mangel på inklusion af personer med handicap og deres repræsentative organisationer, beklager Handicaptalsmanden.

Mennesker med handicap i Grønland og deres nærmeste familier er dybt frustrerede over de utallige måder, hvor deres rettigheder i henhold til FNs konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) ikke realiseres, hvilket har konsekvenser for hele familien og det bredere fællesskab, vurderer Tilioq og understreger, at sagsbehandlingen er langsom og fyldt med fejl.

Den rækkefølge, hvori sager prioriteres og løses, fremstår vilkårlig. Der er ingen specifik støtte til personer med handicap til at komme ud på arbejdsmarkedet. Indlysende potentielle digitale løsninger er ikke tilgængelige i Grønland, fordi internetadgang er uoverkommeligt dyr.

Sidstnævnte har ikke mindst store konsekvenser for mennesker, som er døve eller hørehæmmede.

For mennesker med psykiske handicap eller psykiske udfordringer er ventetiderne på diagnose så lange, at mange lider meget. Samtidig er der meget lidt dataindsamling, indikatorer eller benchmarks, der kan vurdere virkningen og resultaterne af de offentlige indsatser, der er designet til at realisere konventionen, eller nogen af dens vilkår, der endnu ikke er implementeret, siger Tilioq i rapporten.

Tilioq påpeger også mangler indenfor tilgængelighed, uddannelser, sundhed, boliger, arbejdsmarked samt økonomi og anbefaler at disse forhold forbedres, så Grønland kan leve op til FNs handicapkonvention, og så mennesker med handicap kan leve et normalt liv med samme rettigheder og muligheder, som mennesker uden handicap kan.