Tilioq og NIIK i hård protest mod handicap-forslag

Tilioq og Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK) er rystede over hvordan man, ifølge deres mening, i et så vigtigt lovforslag, har omgået  FN's konvention om  rettigheder for personer med handicap.

- Jeg må desværre konkludere, at Naalakkersuisut har ladet sig rådgive af personer der ikke har eller har meget ringe kendskab til handicapkonventionen. 

- Det påviser de mange fejl og mangler der er i lovforslaget, og ikke mindst den fornemmelse man får af, at selvstyret og kommunerne så vidt muligt skal slippe for at behandle landets handicappede efter de handicappedes behov, men nærmest på samlebånd, og det kan et land, der har tiltrådt sig FN´s internationale handicapkonvention, ikke være bekendt, siger handicaptalmanden Anja Hynne Nielsen til Sermitsiaq.

Handicaptalsmandens reaktion er møntet på et forslag til en ny lov om støtte til personer med handicap. Ifølge høringsmaterialet er formålet med forslaget at 'give personer med handicap flere rettigheder samt sikre, at personer med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne.' 

Forringelser i stedet for forbedringer

Men Anja Hynne Nielsen påpeger, at Tilioq som udgangspunkt anbefaler lovforslaget afvist og sendt til fornyet, faglig og grundig behandling. 

Handicaptalsmanden henviser til Tilioqs analyse, som viser, at mennesker med handicap ofte er ladt i stikken og svækket retssikkerhed. 

- Midt i alle de ressourcer, som er brugt på at komme frem til et lovudkast, som er forringet ift. det eksisterende, står mennesker rundt om i vores land, som virkelig har brug for hjælp, men kæmper forgæves. Det har store, umenneskelige konsekvenser.

Hynne Nielsen henviser til tre konkrete eksempler:

- Lovforslaget påvirker ikke det vigtige område sagsbehandlingsproblematikken, som jeg som handicaptalsmand med to borgere var inviteret til at italesætte som tema på PKG-mødet (politisk koordinationsgruppe, red.) i Ilulissat i februar. Den vil ikke gøre det nemmere at sagsbehandle, den vil ikke skabe bedre retssikkerhed. Tværtimod.

- Lovforslaget indeholder ingen åbenbare forbedringer for mennesker med handicap. Tværtimod – der er tale om forringelser. Det, som Tilioq savner, er eksempelvis: I overensstemmelse med en menneskerettighedsbaseret tilgang og bedste praksis anbefales det, at Grønland indfører Borgerrettet Personlig Assistance (BPA). Tidlig indsats og øget mulighed for habilitering og rehabilitering i form af eksempelvis hjemmetræning eller lignende relationelle løsninger, samt muligheder for brobygning til arbejdsmarkedet.

- Jeg havde forventet en egentlig forbedring - en mere fremadsynet lovgivning, der ville inkludere principper som universelt design, inklusion og inddragelse, som de er reflekteret i handicapkonventionen. Ved at inkorporere FN’s Handicapkonvention i grønlandsk lov, skal Handicapkonventionen danne grundlag for lovgivning, afgørelser og vurderinger. Hermed vil også klageinstanser kunne tage stilling til den.

Handicappede kan tvinges til at fraflytte deres tilknytningssted 

NIIK (Handicaporganisationen) er også stærkt utilfreds med, hvordan det offentlige agter at behandle de handicappede. Organisationen hæfter sig især ved, at man ved lov får hjemmel til at tvangsflytte handicappede væk fra deres familier og nærmiljø:

- NIIK ser midlertidige placeringer uden for eget hjemby/hjemsted som flytning af handicappede personer imod deres og nære pårørendes vilje. Dette har ikke været hjemlet i tidligere i en lov konkret.

- Derfor ser NIIK, at herværende udkast til en ny lov er en væsentlig forringelse af de handicappedes menneskerettigheder på flere områder. Specielt, når børn rammes af sådanne tiltag, bliver flere konventioner om menneskerettigheder overtrådt. Et barn har nemlig også ret til at have forældre! En sådanne indskrænkning af de handicappede personers rettigheder accepteres ikke af NIIK, skriver formanden for de handicappedes organisation, Viggo Johansen.

Sermitsiaq arbejder på at få en kommentar fra Naalakkersuisoq for børn og unge, som er afsender af høringen.