FNs Handicapkomité opfordrer til, at man på tværs af partier og i tæt dialog med handicapforeninger udarbejder en ambitiøs handicappolitik for Grønland. Samt at man forbedrer, styrker og styrer handlingsplanen herefter.
Det skete da rigsfællesskabet var til eksamination om sin handicappolitik i Geneve i slutningen af august. Efter høringen har handicapkomiteen udgivet sine meget kritiske konkluderende bemærkninger og anbefalinger til regeringerne i rigsfællesskabet om deres handicappolitik.
Selvstyrets delegation kunne på dagen for eksaminationen fortælle FNs Handicapkomité, at man har lavet en national handlingsplan for efterlevelse af FNs handicapkonvention, som man udgav samme dag.
Departementet mener derfor på sin hjemmeside, at Grønland fik anerkendelse.
Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen, mener dog, at det er en tilsnigelse, da der var mest kritik - og anbefalinger, som hun håber, bliver fulgt.
- Det er korrekt, at Grønland er en tand foran Danmark og Færøerne i og med, at man udgiver en national handlingsplan. Men når man ikke har lyttet til de mange input, Tilioq og foreningerne er kommet med, og når FNs Handicapkomité samtidig kalder handlingsplanen for vag og uambitiøs, så bliver jeg bekymret, hvis man ikke tager det meget alvorligt og handler på det.
– Derudover synes jeg, at det positive var meget begrænset. Jeg hørte godt, den grønlandske delegation under eksaminationen blandt andet udtalte, at der var virkelig mange muligheder og tiltag for børn med handicap i uddannelsessystemet, og at der er lige og god adgang i sundhedsvæsnet.
– Det er imidlertid ikke virkeligheden. Og det har komitéen heldigvis fanget, hvilket fremgik tydeligt af deres kritiske spørgsmål, siger Anja Hynne Nielsen.
Hun undrer sig over, hvorfor selvstyret ikke udnytter muligheden og går forrest i realiseringen af FNs handicapkonvention i Grønland.
– Det vil man kunne gøre, hvis man følger anbefalingerne fra Tilioq og handicaporganisationerne. Og det vil i længden skabe besparelser, merværdi og mere sammenhængskraft i samfundet, understreger Anja Hynne Nielsen.
Virkeligheden
FN fokuserer i sin kritik på, om regeringer foretager tiltag, som fremmer realiseringen af konventionen, eller om der for eksempel vedtages love med mere, som er tilbageskridt eller stilstand.
– Det lovforslag om handicapstøtte, som denne sommer har været i høring to gange, fremmer ikke realiseringen af handicapkonventionen, siger handicaptalsmanden.
Hun begrunder det med, at fokus er på institutionalisering, som komiteen fraråder. Og at der ikke er nye tiltag i tråd med konventionen, eksempelvis inkorporering af konventionen, støttet beslutningstagning, individuelle løsninger eller universal design, som komiteen netop anbefaler.
– En stor del af de midler, som ifølge finanslovforslag for 2025 afsættes til personer med handicap, er bundet op på denne lov. Desuden har vi en knapt fem år gammel lov, som det stadig ikke er lykkedes at implementere. Vi har også stadig alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer, påpeger Anja Hynne Nielsen og henviser til Tilsynsenhedens seneste rapport om Avannaata Kommunia, der i skarpe vendinger kritiserer forholdene for mennesker med handicap.
Grønland kan gå foran
Det er kun anden eksamination siden, at Grønland forpligtede sig til at følge konventionen. Siden eksaminationen i 2014 har man oprettet Tilioq, Pissassarfik, og i 2019 vedtog man en handicapstøttelov, som var mere i tråd med konventionen, påpeger handicaptalsmanden.
– Jeg håber, at man efter de nyeste konklusioner fra FN både vil se nødvendigheden af, men også mulighederne, der ligger i netop at følge krav og anbefalinger i langt højere grad.
– Grønland vil kunne vise en anden vej. En vej som kan skabe reelle samfundsmæssige forandringer og forbedringer samt en merværdi, som vil følge af at sikre lige værd, lige rettigheder og lige muligheder for alle i samfundet, påpeger Anja Hynne Nielsen og beklager, at man i foråret ikke fulgte Tilioqs anbefalinger i forhold til antidiskriminationsloven.
– Vi har set, at man to gange over sommeren har sendt et stort set enslydende lovforslag i høring uden at lytte til handicapforeninger og Tilioq, trods et forudgående længere forløb med inddragelse og input.
– At man samtidig på Finanslovsforslaget binder midler op på dette lovforslag, som ikke vil ændre meget ved de afgørende problematikker, siger hun og kritiserer, at man ganske vist vil sætte penge af til foreninger, men at disse skal forvaltes af departementet.
– Jeg håber, at man allerede under Efterårssamlingen lytter til FNs handicapkomité, som meget tydeligt anbefaler det samme, som vi - foreningerne og Tilioq.
Skarpe spørgsmål
Hun var tilfreds med komitéens professionelle tilgang og viden og ofte skarpe spørgsmål samt deres vedholdenhed i forhold til at få svar på vigtige spørgsmål. Det har også været positivt hende, at de har inddraget så meget af det materiale, Tilioq har sendt dem, herunder deres parallel rapport med bilag.
– Jeg synes, regeringerne herunder Grønland ofte kom af sted med skønmalerier eller ikke-svar. Det er for dårligt, og det hjælper ikke mennesker med handicap i rigsfællesskabet.
– At delegationen fra Grønland pynter på sandheden og for eksempel siger, at man gør en masse for børn med handicap, er dybt foruroligende, og jeg kan ikke forstå, at de ikke kan gøre det bedre. Vi skal netop gå foran.
– Det er meget tydeligt, at komiteen har et helt andet menneskesyn og tilgang til de rettigheder, som alle mennesker med handicap har. Det håber jeg smitter af, siger Anja Hynne Nielsen og tilføjer:
– Jeg er sikker på, at det gør en forskel, at der er en eksamination, og at der er nogen, som holder øje med, om vi følger og efterlever konventionen. Det er noget, som forpligter. Jeg tror det gør en forskel.
