Annonce
Tiårig aftale for Forsvaret på plads i DK: Arktis-kapacitetspakke skal færdiggøres
Næsten hele Folketinget er med i forsvarsforlig, hvor konkrete investeringer først skal forhandles senere. Der står i aftaleteksten, at Arktis-kapacitetspakke skal færdiggøres.
Forsvaret tilføres 143 milliarder kroner over de næste ti år, så Danmark fra 2030 opfylder et fælles mål i Nato om forsvarsinvesteringer.
Annonce
Det er overskrifterne i et forsvarsforlig, som et bredt flertal bestående af 10 af Folketingets 12 partier har indgået onsdag aften.
- Jeg vil gerne slå fast, at jeg synes, det er en meget ambitiøs aftale, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i Forsvarsministeriet.
Tiårig rammeaftale
Der er tale om en tiårig rammeaftale. Det betyder, at økonomien fastlægges for det næste årti, mens beslutninger om konkrete investeringer i militært isenkram og meget andet er udsat til senere.
Denne anderledes tilgang til et forsvarsforlig er af regeringen blevet begrundet med, at forventningerne fra forsvarsalliancen Nato hele tiden ændrer sig, og samtidig sker den teknologiske udvikling hurtigt.
Delaftaler med konkret indhold skal indgås fra efteråret 2023 og frem. Det er også planen, at aftalepartierne skal gøre status i løbet af forligsperioden og muligvis justere den strategiske retning.
Grønlands rolle
Onsdag kom det frem, at Danmark, Grønland og Færøerne var blevet enige om nogle principper for forhandlingerne om tiltag i Forsvaret i henholdsvis Grønland og Færøerne.
De principper er med i aftaleteksten, som partierne er blevet enige om. Principperne handler blandt andet om, at den danske regering vil beslutte de enkelte tiltag i tæt samarbejde med Naalakkersuisut, samt at tiltagene skal være til gavn for det grønlandske samfund.
Derudover står der også i den nye forsvarsaftale, at uafsluttede initiativer fra tidligere forsvarsforlig færdiggøres, og her nævnes specifikt Arktis-kapacitetspakke.
De konkrete tiltag i kapacitetspakken blev aftalt i februar 2021. Der var blandt andet afsat 750 mio. kr. til droner, der skulle styrke langtrækkende overvågning i Grønland. Tidligere i år kom det dog frem, at et udbud er blevet sløjfet, fordi de ønskede droner er betydeligt dyrere end budgetteret.
Kapacitetspakken rummede også oprettelsen af en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq. Denne uddannelse er efter forhandling med Naalakkersuisut blevet til en beredskabsorienteret uddannelse, som Forsvaret er i gang med at etablere.
Ellemann-Jensen tager over herfra
I forbindelse med præsentationen af forliget siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at det bliver Venstres sygemeldte formand, Jakob Ellemann-Jensen, som tager over herfra.
Med i forsvarsaftalen er SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Kun Enhedslisten og Alternativet er ikke med. De to partier var ikke inviteret med til forhandlingerne, da de ikke ønsker at øge Danmarks forsvarsbudget til to procent af bruttonationalproduktet (bnp), som er et fælles Nato-mål.
Bnp er en central indikator for den økonomiske aktivitet og velstand i et land.