Thorning afviser kompensation til Grønlands faderløse

Danmark skal betale en kompensation til de grønlandske børn, som er blevet gjort juridisk faderløse.

Sådan lyder det fra formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut.

Efter et møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne onsdag fastslår Aleqa Hammond, at et samlet Inatsisartut står bag, at der rettes henvendelse til den danske regering for at få kompensation til de berørte grønlændere.

Stor principiel betydning
- Det er et område, som har meget stor principiel betydning for det grønlandske folk.

- Det er en unfair behandling af mange grønlandske personer, som i henhold til lovgivningen ikke har ret til noget som helst i forhold til deres far. Det kan rigsfællesskabet ikke leve med. Alle folk i rigsfællesskabet skal have de samme rettigheder, siger Aleqa Hammond.

Læs "Lovbehandling af juridisk faderløse udsat"

Tilrejsende danskere, amerikanere, færinger og også grønlændere efterlod sig op gennem 1950'erne og 1960'erne flere tusinde grønlandske børn, som ikke kendte deres far.

Mens danske børn siden 1938 har haft ret til at kende deres far, fik grønlandske børn først den rettighed ved en lovændring i 1963. Og i Nord- og Østgrønland kunne børn være juridisk faderløse helt frem til 1974.

Aleqa Hammond: Ikke rimeligt
Folketinget har for kort tid siden vedtaget en lov, der giver de juridisk faderløse grønlændere mulighed for at få fastslået, hvem deres far er. Men hvis faderen viser sig at være død, og boet er delt, så har de berørte grønlændere ikke ret til en del af arven.

Og det er ikke rimeligt, mener Aleqa Hammond:

- Det er ikke den enkelte persons fejl eller Grønlands fejl. Det er lovgivningen, som ligger til grund for, at grønlænderne i dag har så svage rettigheder i forhold til andre borgere i rigsfællesskabet, siger hun.

Thorning-Schmidt: En god ende på sagen
Statsminister Helle Thorning-Schmidt åbner dog ikke op for at give kompensation til personer, hvis far viser sig at være død, når de finder frem til hans identitet:

- Vi har vedtaget lovgivning, som sikre, at hvis ens far er i live, så får man mulighed for at finde ud af, hvem det er, hvis det er muligt. Og så har man naturligvis også arveret.

- Det kan være, at en far er bortgået ved døden, og at der derfor vil være et bo, som allerede er opgjort. Der vil der ikke være mulighed for at tage bodelingen op igen.

- For os er det en god ende på sagen, og vi betragter sagen som afsluttet, siger Helle Thorning-Schmidt.