Taler og fællessang: Forfatningsforslag præsenteret ved stor ceremoni

Forfatningskommissionen overdrager officielt udkastet til en forfatning for et selvstændigt Grønland til Inatsisartut. Se billeder fra arrangementet her.

Formand for Forfatningskommissionen, Ineqi Kielsen, formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede og formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, vil holde taler. Merete Lindstrøm / Sermitsiaq.AGPræsentationen blev indledt med trommedans og tænding af qulleq. Merete Lindstrøm / Sermitsiaq.AG Merete Lindstrøm / Sermitsiaq.AG Merete Lindstrøm / Sermitsiaq.AGFormand for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) holder tale under præsentationen af forfatningsforslaget. Sermitsiaq.AG / Merete LindstrømFormand for Inatsisartut Kim Kielsen (S) lagde vægt på, at de unge bør føre debatten om forfatningen videre. Sermitsiaq.AG / Merete LindstrømOgså sanger og forfatter Juaaka Lyberth optrådte ved ceremonien. Sermitsiaq.AG / Merete LindstrømCeremonien blev afsluttet med fællessang. Sermitsiaq.AG / Merete Lindstrøm
Offentliggjort

Ilimmarfik i Nuuk danner fredag formiddag ramme om overdragelse af forslag til en forfatning for Grønland til Inatsisartut.

Overdragelsen er kulminationen på Forfatningskommissionens arbejde og ved samme lejlighed offentliggøres udkastet, så også offentligheden kan få indsigt i arbejdet.

Naalakkersuisut har meldt nedenstående program ud om overdragelsen. Her fremgår det, at formanden for Forfatningskommissionen, Ineqi Kielsen, formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede og formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, vil holde taler.

Kommissionsformand på talerstolen

Efter at sceancen var blevet indledt med trommedans og tænding af qulleq, gik Ineqi Kielsen på talerstolen.

Han takkede blandt andet alle, som har deltaget i udarbejdelsen af forfatningsforslaget undervejs.

- Lad os gå i gang som samfund med at tage debatten om forfatningen nu. Det er vigtigt, vi alle tager stilling og tager del i arbejdet. Der skal være plads til at dem, der taler sagte, også høres, lød det blandt andet fra Ineqi Kielsen.

Efter Ineqi Kielsens tale sang Josef Lund Josefsen "Inuiaat Kalaallit".

Josef Lund Josefsen synger "Inuiaat Kalaallit" Teksten er skrevet af Jonathan Motzfeld

Múte B. Egede: Vi har ansvaret

Efter Ineqi Kielsen var det formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egedes, tur til at tale.

Også han takkede for arbejdet med forfatningen og lagde vægt på, at en forfatningen skal vise, hvordan landet skal føres videre:

- Vores forfædre har levet under hårde forhold. Vi, som har arvet dette land, har selvfølgelig ansvaret for det.

- En grundlov skal klarlægge, hvordan vores land skal videreføres. Grundloven skal skabe fællesskab og tolerance og lægge til grund for samfundets tilrettelæggelse, lød det fra Múte B. Egede.

Kim Kielsen: De unge skal føre debatten videre

Formand for Inatsisartut, Kim Kielsen (S), var også på talerstolen.

Kim Kielsen var formand for Naalakkersuisut, da etableringen af Forfatningskommissionen blev vedtaget. Han understregede i sin tale, at en forfatning skal tage hensyn til de kommende generationer, og at de unge bør føre debatten videre:

- Debatten skal videreføres af de unge i befolkningen, for det er dem, som skal løfte det videre arbejde.

- Tak for overdragelsen. Nu har alle mulighed for at gøre os bekendt med betænkningens indhold og tage stilling til den. Endnu et værktøj til at arbejde for fremtiden og vi må ikke stoppe nu, lød det fra Kim Kielsen.

Kim Kielsen på talerstolen.

Programmet for hele arrangementet ser således ud:

Powered by Labrador CMS