selvstændighed
Tager brodden af debatten: Forfatningsarbejde skal ske i to trin
Arbejdet med en ny grundlov for Grønland skal ske i to trin, hvoraf noget kan gælde inden for Rigsfællesskabets rammer. "Det giver flere handlemuligheder," siger Suka K. Frederiksen. Det går i direkte modstrid med, hvad forfatningskommissionens formand tidligere har sagt.
Lars Løkke Rasmussen var ude med en alvorlig udtalelse over for Grønland for ikke mange uger siden. Han slog fast, at hvis forfatningen i Grønland bliver vedtaget, så begynder afviklingen af bloktilskuddet.
Det får naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen til at tage brodden af nogle af de udmeldinger, der har været fra forfatningskommissionen.
Det skriver Sermitsiaq i fredagens udgave af avisen.
Større handlingsmulighed
Her henviser Suka Frederiksen til en tidligere pressemeddelelse, hvor man understreger, at forfatningsarbejdet deles op i to trin.
LÆS OGSÅ: Løkke: Bloktilskuddet fjernes hvis forfatning bliver vedtaget
- Ved valget af to tempi modellen åbnes der op for flere muligheder og det vil i sidste ende give kommissionen større handlingsmulighed, siger hun blandt andet til Sermitsiaq og fortsætter:
- Dermed lægges der os til, at kommissionen indleder arbejdet med en værdipolitiske debat om identitet og samhørighed inden for Grundlovens rammer, og først i andet trin påbegynder arbejdet med en egentlig forfatning uden for Grundloven, der så vil skulle til en folkeafstemning.
LÆS OGSÅ: Forfatning om to til tre år
Dermed går hun direkte imod, hvad formanden for Forfatningskommissionen Vivian Motzfeldt flere gange har sagt til Sermitsiaq, nemlig at kommissionen arbejder på en forfatning for et selvstændigt Grønland.
Læs hele artiklen - blandt andet ved nogle af de danske politikere mener om sagen - ved at følge linket herunder: