TÆTTE RELATIONER: NEPOTISME ELLER NETVÆRKSSAMFUND?

Grønland har overtaget en kopi af den danske velfærdsstat. Den er ikke tilpasset Grønlandske forhold og overadministration og tab af viden hører til dagens uorden. Der er brug for en styreform, som formår at mobilisere alle grønlændere til at samarbejde og tage ansvar uanset hvor i verden de bor. Kan grundpillerne i et fremtidigt grønlandsk demokrati være vores stærke tradition for nære sociale relationer kombineret med moderne netværksteknologi?

Grønland har fået en kopi af den danske velfærdsstat, og har i løbet af få årtier opbygget verdens største offentlige sektor - muliggjort af årlige økonomiske tilskud fra Danmark. Op mod 60 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget i den offentlige administration eller i offentligt ejede selskaber. Kritikerne peger på problemer med overadministration, dårlig koordinering og en gennemsnitlig ansættelseslængde på bare 1,8 år i Selvstyrets centraladministration. Kan Grønland udvikle en ny organisationsform, tilpasset de geografiske, demografiske og kulturelle forhold i landet?

Grønlænderne er få, og lever i små samfund. Man kender hinanden, manden på gaden hilser på sin borgmester og familiebåndene har stadig stor betydning. Vi er gode til at tale sammen, fortælle historier, og tage vare på hinanden. Vi føler os forbundne med hinanden og vi følger med i hinandens liv - den såkaldte kamikpost løber fortsat hurtigere end nordenvinden, og selv i den mindste bosætning er vi mere online end de fleste. Identiteten er stærk og stoltheden stor, når talen falder på Grønland. Men i dagligdagen når fællesskabsfølelsen ofte kun til bygrænsen.

Der er behov for reformer. Der er brug for en ny demokratisk infrastruktur, som ophæver de enorme geografiske afstande. Der er brug for en holdningsændring, så vores slægtskabsfølelse rækker længere end lokalsamfundet. Der er brug for at inkludere hele Grønland og de mange grønlændere, som bor rundt omkring i verden. Vi tager ansvar for dem vi er forbundet med. Forbindes vi bedre, er der chance for at vi taler sammen, koordinerer vores indsatser og træffer beslutninger som er til hele Grønlands bedste. Internettet er allerede et vigtigt værktøj, men for at fungere som demokratisk infrastruktur skal det være gratis og tilgængeligt for alle.