Taburetterne vakler under borgmestrene

Valget til Inatsisartut den 11. marts blev en ordentlig lussing til de gamle magtpartier i grønlandsk politik Siumut og Inuit Ataqartigiit. 

Frem stormede partierne Demokraatit og Naleraq, hvor Demokratiit med stemmeslugeren Jens-Frederik Nielsen i spidsen vandt serveretten og nu står i spidsen for forhandlingerne om et nyt Naalakkersuisut.

Men vi skal jo snart til valgurnerne igen. Den 1. april er der kommunalvalg – og det bliver spændende at se, om den landspolitiske tendens også slår igennem på den kommunale front. Hvis det sker, er der stor sandsynlighed for, at landets hidtidige borgmestre skal ud og finde sig et nyt job.

Vi har lavet et lille tankeeksperiment og overført valgtallene fra Inatsisartut-valget til kommunerne og gættet på, hvordan mandatfordelingen vil blive i de enkelte kommuner – alt sammen under den forudsætning, at vælgerne vil stemme på det samme parti til kommunalvalget som til Inatsisartut-valget.

Tabellen viser, at under forudsætning af at partitilslutningen ikke rykker sig, og at borgmesterposten tilfalder det største parti, vil det fremtidige kommunalpolitiske landskab byde på tre Naleraq-borgmestre og to fra Demokraatit.

Andre spilleregler

Det bliver næppe resultatet, for kommunalpolitik følger andre – både skrevne og uskrevne – spilleregler.

Først og fremmest stemmer vælgerne ofte anderledes ved kommunalvalg end ved Inatsisartut-valg. Lokale forhold og ikke mindst de lokale kandidater har stor betydning for valget, hvor vælgerne vil have en tilbøjelighed til at stemme på kandidater, de kender. Måske naboen eller et familiemedlem, de har stor tillid til. Det kan være en fordel i valgets time for de nuværende kommunalpolitikere og ikke mindst de siddende borgmestre – naturligvis med Kommune Qeqertalik som en undtagelse, fordi den hidtidige borgmester, Ane Hansen fra IA, ikke genopstiller til kommunalvalget.

Det er desuden ikke nogen naturlov, at borgmesteren skal komme fra det største parti. Borgmesteren bliver den person, som kan samle størst opbakning i konstitueringsforhandlingerne og det kan sagtens ende med en kommunalpolitisk koalition af andre partier end det største.

Det er der en del eksempler på i grønlandsk politik – blandt andet borgmester Palle Jerimiassen i Avannaata Kommunia, der ved sidste kommunalvalg stillede op for Siumut, men valgte at blive løsgænger under de kommunale koalitionsforhandlinger. Jerimiassen meldte sig i øvrigt kort før inatsisartut-valget ind i Demokraatit, der endte som det næststørste parti i kommunen efter Inatsisartut-valget.

Set i det lys er der fortsat stor spænding om, hvordan kommunalvalget kommer til at gå – og endnu større spænding om de kommunalpolitiske koalitionsforhandlinger. Vi kender valgresultatet den 2. april, mens det kan trække ud med forhandlingerne om borgmesterposterne. Ved sidste kommunalvalg gik der over en måned fra valget, før Palle Jerimiassen kunne sætte sig i borgmesterstolen på rådhuset i Ilulissat.

Så tabellen her på siden må ikke læses som en prognose for borgmestervalgene i de grønlandske kommuner, men kan ses som et fingerpeg om partiernes aktuelle formkurve. Spændingen er fortsat intakt – og vi følger naturligvis både kommunalvalget og de efterfølgende forhandlinger tæt her på Sermitsiaq.

Tabel

Overblik over stemmefordelingen på partier og kommuner ved Inatsisartut-valget den 11. marts. 

Tallet i parentes viser den sandsynlige kommunale mandatfordeling, hvis stemmerne ved kommunalvalget fordeler sig på samme måde. Mandatfordelingen er anslået ved extrapolation og ikke den mere præcise d’Hondtske metode, der benyttes af de tilforordnede, når mandaterne skal fordeles.