Sydgrønlands natur og kulturarv kortlagt

En stor forskningsrapport har nu kortlagt Sydgrønlands naturforhold, kulturminder og menneskers aktiviter. Oplysningerne er tilgængelig for alle på en ny online-platform.

Offentliggjort

Der er mange potentielle mineprojekter i støbeskeen i Sydgrønland, fordi undergrunden indeholder en lang række værdifulde råstoffer. Det er baggrunden for, at det sydgrønlandske område - som det første - er udvalgt, når det gælder en kortlægning af natur og kulturforhold.

onlineplatformen kan alle interesserede i tekst og informative videoklips få basisinformationer om Sydgrønlands geologiske, biologiske og miljøkemiske forhold.

Langt fra søvndyssende

Det er ikke tør og søvndyssende informationer, der præsenteres. Eksempelvis kan man komme helt tæt på i en videofilm, hvordan 40 års arbejde med at ringmærke Vandrefalke og analysere ægrester har givet forskerne mere viden om forurening og klimaforandringer.

I videoklippet kommer man med ud i fjeldet, hvor forskerne firer sig ned langs fjeldvægge for at ringmærke vandrefalke-unger. Og informationerne leveres på tre sprog: Grønlandsk, dansk og engelsk. Du kan tilgå videospotsene via dette link.

Styrker vidensgrundlaget

- Vi har en målsætning om, at mineprojekter og andre aktiviteter i naturen altid skal udføres på en miljømæssig forsvarlig måde, og at miljøpåvirkningerne holdes på et minimalt niveau – det kræver, at vi har viden om de værdier, der findes. Derfor er jeg glad for denne rapport, der styrker vores vidensgrundlag og kan bidrage til at styrke grundlaget for en miljømæssig forsvarlig og ansvarlig forvaltning af bl.a. de mange mineaktiviteter i Sydgrønland”, udtaler Kalistat Lund, Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Den regionale baggrundsundersøgelse blev gennemført i sommeren 2020 og undersøgelsen er den første af sin slags. Det er planen at lave noget tilsvarende for andre områder i Grønland.

Forskergruppen

Det er Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen fra Råstofområdet, der står bag arbejdet.

Powered by Labrador CMS