Annonce
Svensk olieselskab interesseret i grønlandsk olie
Det svenske olieselskab PA Resources, som hovedsageligt efterforsker og udvinder olie i Tunesien, melder sig nu også i rækken af interesserede i de grønlandske olielicenser.

Selskabet har ansøgt om en licens i den anden fase af licensrunden i Disko-bugten vest for Grønland.
Annonce
"Grønland er et af største områder i verden, som stadig mangler at blive undersøgt for olie og gas, og Disko-Nuussuaq-regionen er blevet mere og mere interessant fra et geologisk perspektiv i takt med hvert eneste data, som bliver samlet ind," udtaler adm. direktør i PA Resources, Ulrik Jansson, til Børsen.dk.
DONG Energy kunne i september meddele, at selskabet sammen med giganterne ExxonMobil og Chevron har fået en licens i same område.
PA Resources er også aktive i efterforskning på den norske sokkel og i Ækvatorial Guinea.