Sveden springer fra de ansattes pander: Der er 71 strategier

Det kræver ekvilibristiske evner at holde styr på papirbunkerne i selvstyret. I forbindelse med arbejdet med næste års finanslov gør finansdepartementet en opdagelse, der vil kunne ryste en del.

1. Hvad laver de ansatte i selvtyret efter klokken 17.00? Nu ved vi det (måske). En del af tiden går i hvert fald med at holde styr på strategierne. Arkivfoto.
Offentliggjort

Et kæmpe bjerg af papir er med til at presse de ansatte i knæ i selvstyret og ude i kommunernes administrationer. Det skriver avisen AG.

Det handler om de såkaldte strategier, altså de langsigtede planer nedfældet på skrift om, hvad der skal ske på et område.

Ifølge medlem af Naalakkersuisut for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), er der både fordele og ulemper ved strategierne. Men helt overordnet mener hun, at det er ved at gå over gevind med det store antal:

- Man kan sige, at strategier ofte er gode og nødvendige. Nogle gange laver vi dem, fordi vi skal leve op til konventioner, og andre gange er de nødvendige for at vide, hvad vi vil med et område. Men jeg håber, at vi kommer til at diskutere det meget, om der nu også er brug for SÅ mange strategier.

Risici

Udspillet fra Naaja H. Nathanielsen faldt på et af de sidste møder på dette års Forårssamling. Her fremlagde hun nogle yderst interessante tal, som hendes departement har indsamlet for området.

- I forbindelse med arbejdet med næste års finanslov har vi opdaget, at der er indtil videre er mindst 71 strategier i gang. Og det økonomiske behov for de her strategier er næste år på omkring 90 millioner kroner. Et tal, der stiger til 95 millioner kroner i 2025, oplyste hun.

Ifølge hende rejser bjerget af strategier et indlysende spørgsmål, som både Inatsisartut og Naalakkersuisut bliver nødt til at stille sig selv:

- Er alle de her strategier nødvendige, eller kan man samle dem i nogle større områder?

Læs hele artiklen i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS