Studie: Fald i hjertesygdomme i Grønland
Den positive udvikling skyldes sandsynligvis bedre behandling af højt
blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes, samt færre rygere. Det er en af de ting, som en grønlandsk forskningsprojektet om hjertekarsygdomme fandt ud af. Der er dog flere, som behandles medicinsk på grund af stigende
gennemsnitslevealder.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Hvad er hjertekarsygdom?
Hjertekarsygdomme er sygdomme, der påvirker hjertet og blodkarrene. De inkluderer tilstande som blodprop i hjertet og hjernen, hjerneblødning og hjertesvigt. Disse sygdomme opstår ofte på grund af åreforkalkning, hvor fedtaflejringer bygger sig op i blodkarrene og forhindrer blodgennemstrømning.
Risikofaktorer inkluderer rygning, arv, alder, dårlig kost, stress og mangel på motion. Behandling og forebyggelse fokuserer på sunde livsstilsvalg og medicinsk behandling af højt blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterol.
Et nyt forskningsprojekt viser et fald i hjertekarsygdomme i alle aldersgrupper i Grønland. Undersøgelsen dækker perioden 1994 til 2021. Selvom der er et fald i hjertekarsygdomme, så stiger det samlede antal af sygdomstilfælde, siger en af forskerne bag forskningsprojektet, lægen og forskeren Hjalte Larsen.
- Det skyldes, at der er kommet flere ældre til i perioden, så der er væsentligt flere ældre i 2021, end der var i 1994. Når befolkningen bliver ældre, øges antallet af mennesker i de ældste aldersgrupper, hvor risikoen for hjertekarsygdom er størst, siger Hjalte Larsen.
Flere ældre vil betyde flere sygdomstilfælde, inklusiv personer med hjertekarsygdomme, mener Hjalte Larsen.
- Det er ikke overraskende, at antallet af patienter med hjertekarsygdomme, der skal behandles, stiger. Hvis udviklingen fortsætter, vil det betyde et øget pres på vores sundhedsvæsen.
Større risiko for mænd
Forskeren Hjalte Larsen fandt frem til, at flere mænd bliver ramt af hjertekarsygdom end kvinder, og der ses en stigning i forekomsten af blodpropper i hjertet hos mænd. Stigningen er overraskende:
- Historisk set har man troet, at blodpropper var sjældne i Grønland på grund af højt indtag af omega-3 fedtsyrer fra fisk og havpattedyr. Men vores data viser, at forekomsten af blodpropper i hjertet er på niveau med andre vestlige lande. Det samme gælder for blodpropper og blødninger i hjernen. Her er forekomsten endda højere. Det understreger nødvendigheden af at revurdere de tidligere antagelser og styrke de sundhedsfremmende indsatser, siger Hjalte Larsen.
Ingen nemme løsninger
Forskeren og lægen Hjalte Larsen opfodrer derfor til at styrke det forebyggende arbejde, så det bliver nemmere for folk at vælge sunde vaner. Det gælder nem adgang til sund mad, mulighed for at være fysisk aktiv og hjælp til rygestop og rygestopkampagner.
- Der er ikke nogen nemme løsninger, men alternativet er værre. For så stiger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, hvis man ryger, ikke dyrker motion, spiser usundt eller har stress. Det er faktorer som kan medføre overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, som igen øger risikoen for at få hjertesygdom.
I forskningsprojektet er der også gjort en anden opdagelse:
- Desuden er der fundet genetiske varianter blandt Inuit i Grønland, som øger risikoen for diabetes og forhøjet kolesterol. Der er kun gode grunde til at handle, siger en af forskerne bag forskningsprojektet, lægen og forskeren Hjalte Larsen.
