Strategi mod vold: Mindre alkohol, flere krisecentre
En ny strategi vil sætte ind over for den omfattende vold i nære relationer, der præger samfundet. Udover fokus på alkohol og krisecentre, vil Naalakkersuisut også sikre bedre behandling til såvel ofre som voldsudøverne. Og så skal især børn og unge lære mere om de sunde relationer.
For nylig blev en 60-årig mand dømt fire år i anstalten for at have forsøgt at slå sin storebror ihjel med slag, spark og knivstik. Det skriver avisen AG.
Storebroren overlevede, fordi han flygtede hen til byens plejehjem og bad dem ringe efter hjælp. I Kujalleq Kredsret dømte man hans lillebror skyldig i drabsforsøg og takserede forseelsen til fire og et halvt år i anstalten for domfældte.
Den alvorlige episode fandt sted i Narsaq i november sidste år. Men den er som sådan blot én ud af en lang række voldsanmeldelser, der hvert år når frem til politiet. Sidste år var der 1090 anmeldelser af vold. Hvorvidt der er i alle tilfælde er tale om vold blandt nære relationer er uvist, men tallet kan sammenholdes med et højt antal husspektakler: 2.023 uden børn og 501 med børn.
Det er blandt andet på den baggrund, at Naalakkersuisut har udfærdiget en handlingsplan mod vold i nære relationer. Strategien gælder de næste fire år og er som sådan en opfølger til Selvstyrets hidtidige strategi på området, der gjaldt for perioden 2014-2017.
- Det er Naalakkersuisuts mål, at ingen borgere i Grønland skal leve et liv med vold.
Læs mere om de fire indsatsområder i denne uges AG. Få adgang her: