Støttekroner til selvstændigt Grønland afhænger af forhandlinger
Mette Frederiksen vil ikke fortælle offentligt, om Grønland kan forvente fortsat støtte efter selvstændighed.
Statsministeren vil først forholde sig til eventuel fortsat økonomisk støtte til Grønland efter selvstændighed, hvis der skulle komme forhandlinger om emnet. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den økonomiske støtte fra Danmark til Grønland efter en selvstændighed vil afhænge af forhandlinger.
Det fastslår statsminister Mette Frederiksen (S), mens hun afviser at fortælle om regeringens position, inden en eventuel forhandling skulle komme for en dag.
I stedet henviser hun til selvstyrelovens drejebog, der tilsiger, at betingelserne for løsrivelse skal forhandles mellem Danmark og Grønland.
- Man træffer, hvis det er det, man vil på et tidspunkt, en beslutning. Så er der en forhandling, og så er der en folkeafstemning omkring det.
- Og det betyder, at hvis vi når dertil, så påbegynder vi først forhandling derefter, og derfor begynder jeg den ikke med dig nu, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen til Ritzau.
Centralt spørgsmål fraværende i debatten
Nok er selvstændighedsønske flammet op, og et bredt udsnit af Grønlands partier står bag regeringsleder Múte B. Egedes ønske om snart at bryde fri af "kolonitidens lænker".
Men et helt afgørende forhold for selvstændighed er stadig fraværende i den intensiverede debat:
Kan Grønland regne med, at en økonomisk støtte fra Danmark fortsætter helt eller delvist efter en selvstændighed?
Mette Frederiksens kommentarer falder, mens statsministeren flyver hjem fra et møde med Englands premierminister, Keir Starmer, i London tirsdag aften.
Kombinationen af et voksende grønlandsk pres for selvstændighed og en territoriesøgende Donald Trump har gjort regeringens håndtering af rigsfællesskabet til en delikat sag.
Flertal mener støtten bør støtte
Det danske bloktilskud på 4,3 milliarder kroner og yderligere driftsopgaver for flere milliarder kroner er centralt for grønlændernes levestandard, og den økonomiske situation for borgerne er et afgørende parameter for selvstændighedsønsket.
Ifølge en meningsmåling, som Berlingske og Sermitsiaq har lavet, mener 55 procent af grønlænderne, at Danmark er forpligtet til at fortsætte støtten efter selvstændighed.
Men spørgsmålet om, hvorvidt Danmark vil levere det, hvis man løsriver sig fra kongeriget, blafrer i vinden.
Løkke afviser
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere svaret Ritzau, at det er en "præmatur" snak.
Han understregede dog, at en ultimativ selvstændighed i princippet vil indebære, at man også er økonomisk uafhængig af andre lande.
Men statsminister Mette Frederiksen vil gerne gøre opmærksom på, at Grønland har mange andre veje til at sikre sig økonomisk end den danske støtte.
- Jeg ved, at der er et meget stærkt ønske i Grønland, og at det har der været længe, i at få bredt sin økonomi ud på flere områder, siger Mette Frederiksen.
Det har hun stor forståelse for.
- Sådan har ethvert land og regering det, at man ønsker, at der skal være flere kilder til sin indtjening – også på eksportsiden – fordi det er med til at robustgøre både ens land og økonomi, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/