De almene erhvervsuddannelser oplever et stort frafald blandt de studerende, hvor 50 procent af kvinderne og hele 57,1 procent af mændene stopper, før uddannelserne er gennemført.
Knap halvdelen af kvinderne på den tre-årige gymnasiale uddannelse gennemfører studiet på normeret tid, mens det blandt mændene er 36,6 procent.Leiff Josefsen
Antallet af unge, der vælger at kvitte en ungdomsuddannelse er fortsat høj, viser en oversigt, som indgår i Naalakkersuisuts arbejdsmarkedsredegørelse for 2023.
Annonce
Grønlands Statistik har lavet en samlet oversigt over gennemførsel af et påbegyndt uddannelsesniveau og her er det især de almene erhvervsuddannelser som har de højeste frafaldsprocenter.
Tabellen består af den 3-årige uddannelse, hvad angår den gymnasiale uddannelse.
Afbrudte forløb er under 50 % for begge køn, men til den forskel, at for nogen tager det 5 år at gennemføre uddannelsen. De kortere erhvervsuddannelser er der højest gennemførselsgrad, hvor de fleste er færdige indenfor 3 år. Frafaldsprocenten udgør 1/3 for begge køn’s vedkommende.
Unge dropper Majoriaq-samtale
For at få flere unge til at påbegynde en uddannelse indkalder Majoriaq unge uden beskæftigelse eller uddannelse til en vejledende samtale, men her vælger 52 procent af de inviterede ikke at møde op, fremgår det af redegørelsen.
Samtalen afdækker blandt andet om de unge har papirerne i orden til at komme videre i uddannelse eller om de skal få opkvalificeret deres karakterer.
Arbejdsmarkedsredegørelsen påpeger, at regionale forskelle gør sig gældende på uddannelsesområdet, hvor unge fra bygder giver udtryk for, at det kan være svært at starte på en uddannelse under de betingelser, som de er underlagt.
Flere tiltag
Det oplyses, at flere tværdepartementale tiltag er iværksat såsom bedre vejledning, flere kollegier og nye uddannelsessteder. Således har Naalakkersuisut tilbage i 2020 godkendt kollegiebyggerier i de største byer: Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.
- Kollegiebyggerierne er stadig i gang og bliver realiseret efter prioriteringer, fremgår det af den 59 sider lange arbejdsmarkedsredegørelse.
Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender Jess Svane skriver indledningsvist i redegørelsen, at Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi består af tre indsatsområder:
Selvbærende arbejdsmarked
Lavere ungdomsledighed
Vejledning og opkvalificering
- Men beskæftigelsesstrategien kan ikke stå alene. Den helhedsbaserede forståelse af samfundets udfordringer har aldrig været mere vigtig end nogensinde før. Det har betydet, at der samarbejdes mere og mere tværs over forskellige forvaltninger og organisationer, skriver Jess Svane i forordet.