Storm meldes på vej til Nuuk – fly bliver på jorden

Der er varslet storm over hovedstaden fra natten til mandag og langt ud på eftermiddagen.

Stormvejr har det med at skabe trafikale udfordringer i Nuuk. For denne bilist var der heldigvis hjælp at hente.
Offentliggjort

Borgerne i Nuuk kan godt forberede sig til at starte ugen i en strid blæst, melder meteorologerne. 

DMI forventer stormende kuling 20-23 m/s fra syd, med vindstød af orkanstyrke, 33-36 m/s. 

Stormvarslet gælder fra 01.00 til 16.00 mandag. 

Air Greenland har taget konsekvensen af det og aflyst en række flyvninger til og fra Nuuk mandag, både atlantflyvning og indenrigs.

De berørte passagerer er orienteret og forventes fordelt på fly tirsdag og onsdag, skriver Air Greenland.

Powered by Labrador CMS