Storisen fører isbjørne til Sydgrønland

Borgere i Grønland oplever i disse dage isbjørne tæt på byen. Pinngortitaleriffik oplyser, at storisen i Sydgrønland skyldes til isbjørnenes mere synlighed.

En isbjørn i Qoornoq
Offentliggjort

Borgere i Grønland, især i Sydgrønland og op mod nord, oplever i det seneste år, isbjørne er mere synlige.

Med storisen kommer isbjørne fra Nordøstgrønland til Sydgrønland. Fernando Ugarte, der er afdelingschef for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut forklarer til Sermitsiaq, at isbjørnene på grund af strømmen ikke kan vende tilbage til Østgrønland:

- De fleste af dem forbliver i Sydgrønland eller vandrer nordover langs Sydvestgrønland.

Ekstra mange isbjørne

- I år er der mange isbjørne, fordi vi har usædvanligt store mængder storis, siger Fernando Ugarte, og henviser til artiklen fra DMI om" Usædvanlig udbredelse af storis i Sydgrønland."

DMI skriver i sin artikel, at vand- og vindforhold har været ekstra favorable for storisen, hvilket har resulteret i større storis i større mængder, der i år kunne nå helt frem til Paamiut-området.

Naturinstituttet er i gang med at samle lokal viden om isbjørne i Sydgrønland og har allerede interviewet mange fåreholdere om deres oplevelser med isbjørne. Efteråret vil bringe interviews med isbjørnefangere fra Sydgrønland. 

- Derefter vil instituttet være i stand til at skrive en rapport om lokal viden om isbjørne i området, slutter Fernando Ugarte.

To bestande af isbjørne 

Fernando Ugarte oplyser til Sermitsiaq, at der er to bestande af isbjørne i Østgrønland.

- En stor bestand som lever i den største del af Østgrønland og en lille bestand, hvis udbredelse er begrænset til de fjorde i Sydøstgrønland. Den stor bestand har nogle få tusind dyr, og den lille nogle få hundrede.

Flytælling af isbjørne

Pinngortitaleriffik er næsten færdige med analyserne af flytællingen af bestanden fra 2023:

- Vi er næsten færdige med analyserne af flytællingen af den stor østgrønlandsk bestand fra 2023, og vil komme med en tal som kan bruges til rådgivning om bæredygtig fangst efter sommerferieperiode.

 - Vi har fået eksterne midler til at tælle den lille bestand i Sydøstgrønland. Vi vil bruge en fangst – genfangst metode som kræver tre feltsæsonger. Så vi vil arbejde i 2025, 2026 og 2027 og forhåbentligvis komme med et estimat i løbet ar 2028, hvis alt går efter planen, slutter Fernando Ugarte, der er afdelingschef for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut.

Powered by Labrador CMS