Ifølge
tal fra Grønlands Statistik for februar 2024 bor der 912 filippinere og 349
thailændere i Grønland, og der er udstedt 224 førstegangstilladelser til
personer fra 34 forskellige lande til lønarbejde i Grønland, skriver
Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender, Jess Svane, Siumut, i et paragraf 37 svar til medlem af
Inatsisartut Jens Napaattooq om antallet af østeuropæiske arbejdstagere i
Grønland.
Der
arbejdes ligeledes for stramning reglerne for afbenyttelse af udenlandsk
arbejdskraft, oplyser Naalakkersuisut
FILIPPINERE OG THAILÆNDERE I GRØNLAND
Ifølge
tal fra Grønlands Statistik for februar 2024 bor der 912 filippinere i
Grønland.
Filippinere
efter køn:
- Mænd 514
- Kvinder 407
- I alt 912
- Ud af
de 912 er 107 under 18 år.
Ifølge
tal fra Grønlands Statistik for februar 2024 bor der 349 thailændere i
Grønland.
Thailændere
efter køn:
- Mænd 164
- Kvinder 185
- I alt 349
- Ud af
de 349 er 19 under 18 år
Kilde: Grønlands
Statistik.
Ifølge
tal fra Grønlands Statistik for februar 2024 bor der 912 filippinere og 349
thailændere i Grønland, og der er udstedt 224 førstegangstilladelser til
personer fra 34 forskellige lande til lønarbejde i Grønland, skriver
Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender, Jess Svane, Siumut, i et paragraf 37 svar til medlem af
Inatsisartut Jens Napaattooq om antallet af østeuropæiske arbejdstagere i
Grønland.
Der
arbejdes ligeledes for stramning reglerne for afbenyttelse af udenlandsk
arbejdskraft, oplyser Naalakkersuisut
Jens
Napaattooq mener, at alt for mange lokale stillinger er blevet givet til
østarbejdere.
Tilsyn
Tilsynet
med udenlandsk arbejdskraft foregår i et samarbejde mellem Majoriaq i den
pågældende by, Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender, Politiet samt Skattestyrelsen.
Tilsynsmyndigheden, der er
udpeget af ovennævnte myndigheder, besøger virksomhederne for at kontrollere
opholds- og arbejdstilladelserne, og tilsynet foretages på grundlag af Den Danske
Udlændingelov og Inatsisartutloven om regulering af arbejdskrafttilgangen i
Grønland.
Sidstnævnte lov skal sikre at grønlændere har førsteret til arbejde i
landet.
Tilladelser
og nye krav
Jens
Napaattooq vil blandt andet vide, hvad Naalakkersuisut gør for at sikre, at
antallet af østarbejdere i forskellige brancher ikke stiger.
Ifølge
Inatsisartutloven om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland skal en
arbejdsgiver, der ønsker at ansætte en udenlandsk arbejdstager, først søge
kommunalbestyrelsen i Majoriaq om tilladelse, som kun kan gives for en
begrænset periode på højst to år, skriver Naalakkersuisut i svarnotatet.
Ifølge
Naalakkersuisut vil forslaget styrke kontrollen med, at når udefrakommende
arbejdskraft tager arbejde her i landet omfattet af arbejdskrafttilgangsloven,
så skal stillingen først slås op, så lokal arbejdskraft har mulighed for at
søge stillingen.
Lovændringsforslaget
er planlagt til at blive fremsat til lnatsisartuts efterårssamling i år.
Gode erfaringer
Ifølge
Morten Nielsen, som er konstitueret direktør for World of Greenland og Hotel
Arctic i Ilulissat, beskæftiger Hotel Arctic i gennemsnit ti personer fra
udlandet fordi at man ikke kan finde lokal arbejdskraft, og han forventer, at
behovet vil stige, når den nye lufthavn åbner i 2026. Og Hotel Arctic har gode
erfaringer med østarbejdere.
- De
tager sig godt af deres job og er pålidelige og har ikke noget imod at arbejde
lidt længere, siger han.
Hotel
Arctic har indgået en overenskomst med Grønlands Arbejdsgiverforening, SIK, om
lønforhold for udenlandske medarbejdere.
Uacceptabelt
Inatsisartutmedlemmet
Jens Napaattooq mener, at et stigende antal østeuropæere har overtaget
arbejdspladser, som ellers kunne blive tildelt til de herboende arbejdssøgende,
og at rekruttering af arbejdskraft udefra bliver misbrugt.
- Mange
østarbejdere bliver forfremmet i forskellige jobs og på den måde bliver de
lokale forhindret i både at stige i grad og overtage de mere ansvarsfulde
stillinger, og denne udvikling er uacceptabel, mener han.
Hvis
man skal sikre, at de lokale skal have førsteret til stillinger på forskellige
arbejdspladser, bør myndighederne sætte langt større fokus på
kompetenceudvikling og uddannelse af herboende grønlændere, mener Jens
Napaattooq.