Der er
indkommet 25 høringssvar til Siumuts forslag om at gå tilbage til den gamle
tidszone og samtidig afskaffe sommertiden.
De ni svar
kommer fra privatpersoner, hvor de syv støtter Siumut-forslaget. Resten er fra
organisationer, virksomheder og offentlige instanser, der enten ikke har en
holdning eller er imod Siumut-forslaget med en række forskellige begrundelser.
Der er
indkommet 25 høringssvar til Siumuts forslag om at gå tilbage til den gamle
tidszone og samtidig afskaffe sommertiden.
De ni svar
kommer fra privatpersoner, hvor de syv støtter Siumut-forslaget. Resten er fra
organisationer, virksomheder og offentlige instanser, der enten ikke har en
holdning eller er imod Siumut-forslaget med en række forskellige begrundelser.
Opsigtsvækkende
svar
Svaret fra
Departementet for Skatter og Finanser er ganske opsigtsvækkende. For ikke alene
argumenterer departementet sagligt mod en ny ændring af tidszonen, men kommer
også med et voldsomt angreb på Qupanuk Olsens underskriftindsamling tidligere
på året mod tidszoneændringen sidste år.
"I
lovforslaget henvises der til at 2.700 mennesker på baggrund af en
internetkampagne har tilkendegivet deres ønske om at skifte tilbage til UTC-3.
En sådan internetkampagne under ledelse af en såkaldt ”influencer”, som ikke er
underlagt nogen form for demokratisk eller parlamentarisk kontrol, udgør ikke
på nogen måde et substantielt beslutningsgrundlag”, skriver departementet.
Det er meget
bemærkelsesværdigt, at departementet her ikke alene forholder sig til det
aktuelle forslag, men også kommenterer den politiske debat forud for
lovforslaget.
Sermitsiaq
har forelagt svaret for Roger Buch, der er ekspert i forvaltningsret på
Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus. Han siger:
- Efter god
forvaltningsskik bør en myndighed optræde venligt, høfligt og hensynsfuldt over
for borgerne og endnu vigtigere skal man være politisk neutral. Tonen i
høringssvaret er ikke overvældende høflig og heller ikke særligt hensynsfuld.
Influenceren og underskriftindsamlingen underkendes ret hårdt, og dermed ender
høringssvaret med at fremstå som et partsindlæg med en politisk holdning. Det
er dog ikke en egentlig grov tone, så det er ikke en stor fejl.
Rammer Air
Greenland hårdt
Air Greenland
vil blive meget hårdt ramt, hvis Siumut-forslaget bliver vedtaget.
”De
kortsigtede økonomiske konsekvenser for Air Greenland vil være markante. Der er
allerede publiceret en fartplan for 2025, der er indgået underskrevne aftaler
omkring kapaciteten og billetter er allerede i salg. I tilfælde af en ændring
af tiden til UTC-3 vil medføre at kontrakter for at stort tocifret millionbeløb
mistes”, advarer flyselskabets direktør Jacob Nitter Sørensen.
Udfordringen
for Air Greenland ligger især i piloternes hviletidsbestemmelser, der træder i
kraft ved en tidszoneforskel på mere en tre timer. Hvis Siumut-forslaget
vedtages, vil det gøre beflyvningen af Grønland dyrere og umuliggøre
sammedagsbeflyvninger til en lang rækker rejsemål i både Europa og USA. Endelig
vil forslaget gøre det umuligt for Air Greenland at have flybesætninger til
atlantflyvningen bosat i Grønland, forklarer Jacob Nitter Sørensen.