Stor julefest for hjemløse og enlige i Nuuk
Tidligere hjemløs står bag den store julefest den 24. december i forsamlingshuset i Nuuk

– Det gør jeg, fordi jeg på egen krop har oplevet at holde jul alene og uden at have mit eget hjem. Det er noget af det værste jeg har oplevet, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg ved derfor, at flere andre hjemløse i dag gruer for julen, fordi de ikke kan fejre det så os andre, der har et hjem. De skal derfor i år opleve en rigtig dejlig jul. Det fortjener de, siger initiativgiver Peter Frederiksen.
– Den store julefest skal give de hjemløse og enlige i byen en dejlig juleoplevelse med masser af julehygge, julemad og julegave efter vi har danset om juletræet.
Arrangørerne forventer, at der vil tilmelde sig omkring 200 personer til julefesten. Mandag havde 50 personer allerede givet tilsagn om at deltage i julefesten.
Det er arrangørerne og initiativtagerens håb, at dette års julefest for hjemløse og enlige kan blive en tilbagevirkende begivenhed.