Stor interesse fra udlandet om Arctic Circle Road

Grønlands første langdistancevej fra Sisimiut til Kangerlussuaq skaber international interesse og åbner nye muligheder for turisme, forskning og lokal udvikling, oplyser Arctic Circle Business i en pressemeddelelse.

Offentliggjort

Det er stor interesse fra udlandet om Arctic Circle Road, oplyser Arctic Circle Business i en pressemeddelelse.

Når Sisimiut og Kangerlussuaq bliver forbundet af Grønlands første vej, vil den næsten 200 km lange ATV-vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq åbne op for nye muligheder i Grønlands største landområde. Vejen strækker sig fra indlandsisen til kysten og følger i store træk Arctic Circle Trail, der er en del af et aktivt UNESCO-verdensarvsområde.

- Dette store infrastrukturprojekt blev fremhævet under en session på Arctic Circle Assembly i Island, arrangeret af Arctic Circle Business. Her diskuterede repræsentanter fra Arctic DTU, Visit Greenland og Qeqqata Kommune, hvorfor dette projekt sker nu, og hvilken betydning det vil få for turisme, videnskab og de lokale samfund, skriver Jesper Schrøder, der er direktør i Arctic Circle Business og slutter:

- Udenlandske deltagere viste stor interesse for vejen og hvordan denne vej vil gøre Grønlands natur og ressourcer mere tilgængelige og skabe nye muligheder for udvikling.

Powered by Labrador CMS