Stor forskningsekspedition i Kangerlussuaq-fjorden
Det britiske polarforskningsfartøj RRS Sir David Attenborough er omdrejningspunktet for en videnskabelig ekspedition i Grønland, der ledes af et 40 mand stort internationalt sammensat forskningshold fra hele verden.
Forskere er netop nu i Kangerlussuaq Fjorden, hvor de vil forsøge at få en forståelse af regionens hastigt smeltende indlandsis og dets indvirkning på havet og globale klimasystemer. Over seks uger vil man nærstudere Grønlands gletsjere og livet i de kystnære farvande.
Annonce
- Indlandsisen i Grønland forfalder med en accelererende hastighed som reaktion på klimaforandringer. Når varmt vand fra atlanten bevæger sig gennem fjorde og til sidst møder isvæggene på gletsjere, øger det smeltningen og får isbjerge til at brække af. Dertil har det nyformede fersk smeltevand både en påvirkning på verdens havstrømme og de marine økosystemer omkring Grønland og resten af Nordatlanten. Det har også potentielle effekter på vejrsystemer i Storbritannien, lyder det i en pressemeddelelse, som den britiske ambassade i København forleden udsendte.
Polarforskningsskibet er spækket med en sofistikeret udstyrspakke - blandt andet en undervandsrobot, som oceanografer, biologer og geologer vil gøre brug af.
Stenprøver
- Derudover vil marine sedimentkerner fra havbunden og terrestriske stenprøver – som indsamles ved hjælp af helikoptere indsat fra skibet – afsløre ændringer i gletsjerstørrelse, havtemperaturer og kulstoflagring på havbunden for Holocænæraen, oplyses det.
Professor Colm O’Cofaigh, der er gletsjer- og marinegeolog fra Institut for Geografi på Durham University siger:
- En forståelse af ændringerne i Grønlands indlandsis og havets rolle i løbet af Holocænen er afgørende for at placere de nuværende observationer af is- og havændringer i deres langsigtede kontekst. Ligeledes kan den nye viden understøtte forudsigelser om fremtidige ændringer. Sortimentet af værktøjer som kan indsættes fra RRS Sir David Attenborough under KANG-GLAC ekspeditionen giver en hidtil uset mulighed for at vurdere ændringerne over de sidste 11.700 år.
Naturinstituttet inddrages
Ekspeditionen er i kontakt med Grønlands Naturinstitut, som man vil dele data med. Selve forskningsprojektet har en tidshorisont på 3,5 år.
RRS Sir David Attenboroughs ekspedition til Grønland er en del af Storbritanniens bestræbelser på at arbejde tættere sammen med Grønland om naturvidenskabelig forskning. For eksempel, er der til dato blevet finansieret mere end 20 fælles forskningsprojekter gennem UK-Greenland Arctic Bursaries-ordingen, som har ydet økonomis støtte for i alt 500.000 pund (4,4 millioner kroner). Senere på sommeren lægger det britiske forskningsfartøj RRS James Cook til kaj i Nuuk, hvortil der planlægges diverse events og arrangementer.