Stop brugen af psykologtests

I 2022 var 411 børn med grønlandsk baggrund anbragt uden for hjemmet i Danmark. Af de 411 var 81 tvangsanbragt og 18 akutanbragt på baggrund af en formandsafgørelse. Resten var frivilligt anbragt. Derudover blev 5 børn af grønlandske forældre i 2022-2023 tvangsbortadopteret ud af 82 børn i Danmark. Det viser tal fra Social- og Boligministeriet samt Ankestyrelsen.

Børn fra grønlandske familier i Danmark anbringes 5-7 gange oftere uden for hjemmet end danske børn, viste en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet VIVE i 2022. Familiernes vanskelige situation, sprogvanskeligheder og kulturelle misforståelser var blandt forklaringerne.

Regering erkender udfordring

Efter stort pres fra fagfolk, frivillige foreninger og Institut for Menneskerettigheder, valgte den danske regering i starten af 2023 med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen at afsætte midler til, at de nationale forældrekompetenceundersøgelser, der bruges forud for en anbringelse, skulle sprog- og kulturtilpasses Grønland.

Men arbejdet blev i slutningen af året sat i bero, fordi det viste sig mere omfattende end først antaget.

Graverende fejl i sagsbehandling

 Imens er anbringelserne fortsat, og det har fået flere advokater til at råbe op. En af dem er Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, der er en af landets førende advokater inden for børneretsområdet med speciale i sager om tvangsanbringelse af børn. Hun repræsenterer flere grønlandske familier, og oplever, at forældrekompetenceundersøgelserne fortsat bruges flittigt, selvom den danske regering har erkendt og afsat penge til at kultur- og sprogtilpasse testene, der ligger til grund for undersøgelsen. 

– Vi oplever nogle meget graverende fejl i sagsbehandlingen, og det mener jeg primært skyldes nogle forkerte antagelser, og at der ikke er tolk med til møderne, der kan korrigere disse antagelser. Helt generelt oplever jeg, at grundlaget for en anbringelse er spinkelt, men alligevel vælger Børne- og Ungeudvalget samt Ankestyrelsen stort set altid at følge forvaltningens fremstilling af en given sag, har Jeanette Gjørret tidligere på året udtalt til Sermitsiaq.

Diskrimination og krænkelser

Senest har Institut for Menneskerettigheder sendt et brev til landets fem største kommuner København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg med en klar opfordring om at indstille brugen af forældrekompetenceundersøgelser over for grønlandske familier, indtil nye kultur- og sprogtilpassede tests foreligger. 

– Vores overordnede budskab er, at anvendelsen af de ikke kultur- og sprogtilpassede test i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser, er diskriminerende og krænker de grønlandske forældres ret til familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi beder derfor kommunerne om at indstille brugen, indtil der er er udviklet nye kultur- og sprogtilpassede tests, fortæller Tine Birkelund Thomsen, der er juridisk projektchef for ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder. 

Esbjerg følger anbefalingen 

Ifølge Institut for Menneskerettigheder må kommunerne i stedet undersøge forældrekompetencerne på anden vis. 

– Det kan man godt gøre, og det fremgår også af Socialstyrelsens retningslinjer, at kommunerne kan vælge at se bort fra de typiske tests, siger Tine Birkelund Thomsen. 

Esbjerg har som den første kommune meldt tilbage til Institut for Menneskerettigheder, at de vil indstille brugen af test.

– Det er jo positivt, siger Tine Birkelund Thomsen, der nu venter på svar fra de øvrige kommuner.

For Institut for Menneskerettigheder er det afgørende, at processen i en sagsbehandling foregår på ordentlig vis.

– Vi tager ikke stilling til, om aktuelle tvangsanbringelser eller bortadoptioner er berettigede eller ej. Vi påpeger, at det er afgørende, at processen foregår på ordentlig vis, ellers er det simpelthen i strid med menneskerettighederne. Helt overordnet er det dog bekymrende, at antallet af anbragte børn med grønlandsk baggrund er så meget højere end børn med dansk oprindelse. Det er utrolig vigtigt, at der i kommunerne er en forståelse for kulturelle forskelle, og derudover ved vi at tolkning er helt afgørende, siger Tine Birkelund Thomsen. 

Glædelig nyhed 

Hos foreningen SILA, der hjælper grønlandske familier i Danmark, vækker tilbagemeldingen fra Esbjerg Kommune håb om, at det vil brede sig til andre kommuner. 

– Jeg håber på en dominoeffekt, idet det jo forekommer mærkværdigt hvis én kommune ud af 98 anerkender, at det er uhensigtsmæssigt at bruge tests, mens de øvrige 97 fortsætter. Det er glædeligt, at der endelig sker noget på området, for de testresultater er så usikre og kan medføre at de grønlandske borgere vurderes til at have udfordringer og diagnoser, som de ikke kan genkende eller ikke har, siger formand Tina Naamansen, der også håber, at det får den konsekvens, at de advokater, der har sager, hvori der indgår en forældrekompetenceundersøgelse, får adgang til en genbehandling og revurdering af sagen.

– Kommunen har indrømmet, at der er brugt noget materiale til at foretage vurderinger, der ikke er retvisende. Derfor bør man ikke kun se fremadrettet, men selvfølgelig også bagudrettet. Det siger sig selv, at der kan være nogle sager, der primært hviler på forældrekompetenceundersøgelsen. 

Ansvarsfralæggelse 

Endelig mener Tina Naamansen, at Institut for Menneskerettigheders opfordring til kommunerne også bør lede til en bredere debat om ansvar, for i flere år har forskellige myndigheder peget på hinanden som den ansvarlige i forhold til den fortsatte brug af tests. 

– Ministerie og styrelse har peget på kommunerne som de ansvarlige, og omvendt har kommunerne ventet på udmeldinger oppefra, så området har flagret uden at nogen har taget ansvar.