Stigning i abort: Højeste tal i 10 år
Tal fra Landslægeembedet viser, at der sidste år, i 2023, blev foretaget 1034 aborter og 988 aborter. Ud af 1.000 kvinder i den fødedygtige alder mellem 13 og 49 år blev 69 aborter foretaget. Tallene viser, at der er en stigning i antallet af aborter i Region Qeqqata og en betydelig nedgang i antallet af aborter i Region Avannaa.
Modelbillede.
Foto: SPERLING JÿRGEN
46 ud af de 988 kvinder, der fik en abort i 2023, fik to aborter i løbet af året.
Det er én af de oplysninger, man kan læse i en nyligt udgivet rapport om aborter fra Landslægeembedet
I rapporten fremgår det også, at den såkaldte abortkvotient for 2023 er på 2.572 pr. 1.000 kvinder i løbet af den fertile alder, langt højere end fertilitetskvotienten, hvor der blev registreret 1.731 fødsler pr. 1.000 kvinder i samme periode.
Unge kvinder udgør størstedelen af aborterne
Flest aborter blev foretaget på kvinder i aldersgruppen 20-24 år, men også for de 15-19-årige var antallet relativt højt, oplyser Landslægeembedet.
Der blev registreret fire aborter blandt piger under 15 år.
Størstedelen af aborter medicinske
Af de 1.034 aborter var størstedelen medicinske med 870, mens 158 var kirurgiske. Seks tilfælde af medicinsk abort endte ufuldstændigt, og kvinderne måtte efterfølgende have en kirurgisk abort.
Antallet af kirurgiske aborter i Tasiilaq var højest sidste år, det betyder, at det udgjorde en tredjedel af alle kirurgiske aborter i hele landet.
- Antallet af kirurgiske aborter i Tasiilaq var så højt, at det udgjorde en tredjedel af alle kirurgiske aborter på landsplan, hvilket kan optræde som en fejlkilde i fordelingen af de forskellige aborttyper på landsplan, så hyppigheden af kirurgiske aborter overestimeres på landsplan, skriver Landslægeembedet.
Senaborter på social indikation
I 2023 søgte 28 kvinder om tilladelse til senabort, hvoraf 27 fik tilladelse. 22 af disse tilladelser blev givet på social indikation, hvor de mest almindelige årsager inkluderede status som alenemor, ustabile familie- eller boligforhold, psykiske problemer, vold og rusmiddelmisbrug.
- I fire tilfælde blev tilladelse givet grundet misdannelser hos fosteret, mens en kvinde fik tilladelse grundet egen sygdom. En enkelt kvinde fik afslag, da der blev lagt vægt på, at hun havde et støttende netværk og var sund og rask.
Højeste antal på 10 år
Det højeste antal aborter, i forhold til antal kvinder i den fertile alder set over en 10-årig periode, var i 2023, hvor der sås en betydelig stigning i forhold til de sidste 10 år.
En del af stigningen kan muligvis forklares ved en bedre registrering og en mere fyldestgørende indrapportering af aborter, oplyser Landslæegeembedet.