Den danske regering meddelte kort før jul, at
de vil oprette en statslig enhed med ansvar for at koordinere indsatser for
ligebehandling af grønlændere i Danmark.
Der vil også blive oprettet en pulje
målrettet civilsamfundsprojekter, der skal understøtte bekæmpelsen af fordomme
og diskrimination.
Den danske regering meddelte kort før jul, at
de vil oprette en statslig enhed med ansvar for at koordinere indsatser for
ligebehandling af grønlændere i Danmark.
Der vil også blive oprettet en pulje
målrettet civilsamfundsprojekter, der skal understøtte bekæmpelsen af fordomme
og diskrimination.
Kritik for nøl
1,8 MIO. KRONER TIL STATSLIG ENHED
Der er
afsat 1,8 mio. kr. på Finansloven for
2025 til en statslig enhed vedr. ligebehandling af grønlændere i Danmark. Den
statslige enhed vil blive placeret i Udlændinge- og Integrationsministeriets
departement. Den statslige enhed får en koordinerende rolle på tværs af
ressortområder og vil beskæftige sig med sager, der vedrører ligebehandlingen
af grønlændere i Danmark. Der
bliver også etableret en pulje, der skal understøtte civilsamfundsprojekter og
indsatser, der aktivt bekæmper fordomme og diskrimination over for grønlændere
i Danmark. Regeringen lægger op til, at der afsættes 400.000 kroner i puljen i 2025
og det samme i 2026.
Initiativet med etablering af den statslige enhed sker som led i regeringens
handlingsplan mod racisme, der dog endnu ikke er lanceret. Handlingsplanen har
været to et halvt år undervejs, hvilket har fået flere partier på
Christiansborg herunder Inuit Ataqatigiit (IA) til at kritisere regeringen for
nøl. Senest blev handlingsplanen diskuteret under en forespørgselsdebat i
Folketinget den 17. december, hvor medlem af IA, Aaja Chemnitz, blandt andet
sagde:
”Handlingsplanen mod racisme har været flere
år undervejs og skiftet ministerie i processen. Jeg glæder mig over at
regeringen anerkender, at der foregår racisme i Danmark, men der kan ikke
herske tvivl om at regeringen har nølet processen. Mange grønlændere har
oplevet det på egen krop. Både når det gælder diskrimination på
arbejdsmarkedet, i mødet med offentlige myndigheder og racistiske kommentarer.
Når ordet ”grønlænderstiv” er optaget i den danske ordbog og fødestedskriteriet
trækker tråde til nutiden, bevidner det om et strukturelt problem vi skal have
løst”, lød det i ordførertalen, hvor Aaja Chemnitz også kaldte regeringens
foreslåede initiativer i den kommende handlingsplan for ”gammel vin på nye
flasker”.
Strukturel racisme
Ifølge Aaja Chemnitz bør den danske regering tage et større ansvar og finde
løsninger på strukturelle udfordringer som for eksempel i tilfælde med tvangsfjernelser
af grønlandske børn i Danmark.
Udlændinge-
og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek anerkender, at racisme mod grønlændere
er mere udbredt i Danmark, end de fleste går og tror.
”Det hører ingen steder hjemme, og i Danmark
bærer vi et stort ansvar for, at alle i rigsfællesskabet bliver behandlet
ordentligt. Det kræver en målrettet og koordineret indsats, og det er det, vi
ønsker at opnå med oprettelsen af en ny statslig enhed”, lyder det fra Kaare
Dybvad Bek.
