Staten tager økonomisk værktøj i brug for Grønland

Et økonomisk opsving er i gang i Grønland, og det er selvfølgelig en glædelig ting i sig selv. Men samtidig er arbejdsmarkedet stramt, og der bliver lånt mange penge ud. Den slags hæfter økonomerne sig ved. For der kan være alvorlige konsekvenser ved økonomisk overophedning, ikke mindst prisstigninger. 

I sidste uge besluttede den danske erhvervsminister, Morten Bødskov (Soc.), derfor at aktivere den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer for Grønland. Den skal stige til 0,5 procent den 1. januar 2026 og til 1 procent gældende fra 1. juli 2026. Og hvad betyder så det? 

Det vil sige, at ministeren kræver af banker og realkreditinstitutioner, at de sætter den andel af deres kapital til side frem for at låne flere penge ud. Dermed bliver sektoren mere robust, og det er med til at forebygge økonomisk overophedning.

Ministeren træffer sin beslutning efter en anbefaling fra rådgiverne i Det Systemiske Risikoråd, der har medlemmer fra blandt andet Nationalbanken og økonomiske ministerier. 

Systemisk risiko forude

I de seneste år har der været en stor vækst i udlån i Grønland, og meget af det er gået til branchen fast ejendom. Det er vigtigt at være bevidst om, understreger Det Systemiske Risikoråd. Stigende udlån med pant i ejendomme har nemlig tidligere været med til at skabe de finansielle kriser, som rådet prøver at forebygge. 

Det Systemiske Risikoråd skrev videre i sin indstilling til erhvervsministeren:

– Kraftig vækst i aktivitet og udlån, når det går godt i økonomien, indebærer samlet set opbygning af systemiske finansielle risici. 

(Med andre ord: Hvis folk er overdrevent optimistiske i gode tider, kan det gå ekstra galt, når det en dag bliver hårde tider. For eksempel på grund af for meget gæld eller spekulation i økonomiske bobler.) 

– I Grønland kan der være tegn på, at institutterne undervurderer risici og lemper kreditstandarderne mere end den økonomiske udvikling tilsiger.

– Den store offentlige sektor og bloktilskuddet fungerer som støddæmpere i den grønlandske økonomi. Uagtet de stabiliserende effekter kan store stød ramme Grønlands økonomi hårdt med tilbagegang i den private sektor, stigende ledighed og faldende skatteindtægter.

Dialog med Grønland

Det er altså bevæggrunden for at aktivere kapitalbufferen som en af flere måder, hvorpå man kan adressere de udfordringer. 

Den kontracykliske kapitalbuffer stiger, når økonomien suser af sted. Når vinden så vender på den anden side af opsvinget, kan staten slække på kapitalkravene for at sætte gang i økonomien igen. 

Ministerens beslutning om at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er truffet efter konsultation med Naalakkersuisut, understreger Erhvervsministeriet.