Avannaata Qimussersua

Stangstiv slædekører ville til start

36 slædekørere skulle have været til start i Avannaata Qimussersua – én deltager fik dog ikke lov til at starte

En slædekører fik ikke lov at starte ved Avannaata Qimussersua - arrangørerne mente at han var for beruset
Offentliggjort

En slædekøre fik ikke lov til at starte, da grønlandsmesterskabet i hundeslædevæddeløb blev afviklet lørdag i Ilulissat. Arrangørerne mente, at han var for beruset til at kunne være med i det store hundeslædevæddeløb.

Se: Billeder: Her er den nye slædekonge

Der stod 36 navne på startlisten til Avannaata Qimussersua, men resultatet viser, at en deltager ikke var kommet fra start.

Konsekvenser eller ej
- Han var for beruset til at kunne starte. Det er første gang i Avannaata Qimussersuas 26-årige historie, at vi oplever en episode som denne. Jeg er derfor meget skuffet over, at det kunne ske, siger formanden for slædekørernes sammenslutning KNQK, Mikkel Jeremiassen, til Sermitsiaq.AG.

Avannaata Qimussersua har ingen regler for alkoholpåvirkede deltagere.

- Men han har overtrådt vores regler om sportslig optræden under konkurrencen. Vi har meddelt til slædekørernes forening, at vi ikke kan acceptere den slag. Nu er det op til foreningen, om der skal være konsekvenser for episoden, siger Mikkel Jeremiassen.

Læs artikler om Avannaata Qimussersua her

Powered by Labrador CMS