- Hvis man
sammenligner Grønlands Politi med de øvrige politikredse og politiskoler i
Danmark har Grønland traditionelt altid været gode til at få fat i kvinderne,
siger politidirektør Bjørn Bay.
Kvinder i
politiuniform er derfor ikke et særsyn i Grønland.
- Hvis man
sammenligner Grønlands Politi med de øvrige politikredse og politiskoler i
Danmark har Grønland traditionelt altid været gode til at få fat i kvinderne,
siger politidirektør Bjørn Bay.
Kvinder i
politiuniform er derfor ikke et særsyn i Grønland.
Der har været
kvinder i politiet de sidste 50 år, oplyser politidirektøren og anfører, at
Grønlands Politi er den politikreds, der har den største andel af kvinder
blandt de politiuddannede, med omkring 26 procent kvinder mod 21 procent i den
samlede del af riget.
Dog viser
tallene, omkring en fjerdedel kvinder, at der endnu er et stykke vej, før
politistyrken kan siges fuldt ud at repræsentere befolkningen rent kønsmæssigt
med lige mange mænd og kvinder.
Men kurven går
langsomt i den rigtige retning.
Med forbehold
for, at elevholdene er relativt små, typisk mellem fem til otte elever, påpeger
Bjørn Bay, at det
er meget naturligt, hvis tendensen viser sig at holde stik og flere kvinder
søger ind på politiuddannelsen også i årene der kommer. For det hænger
formodentlig sammen med, hvordan samfundet er skruet sammen:
- Vi har i
Grønland nogle utroligt dygtige, stærke kvinder, der er gode til at uddanne
sig, siger han.
Som udgangspunkt
skal man have en anden form for uddannelse efter folkeskolen, for eksempel GU,
erhvervserfaring eller en erhvervsuddannelse, når man søger ind som politielev.
I og med at der er flere kvinder end mænd herhjemme, der uddanner sig uanset om
det drejer sig om ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, vil det
naturligt også slå igennem hos politiet.
Fokus på
diversitet
Det ligger
politidirektør Bjørn Bay på sinde, at politikredsen i Grønland afspejler
befolkningen så godt som muligt.
Derfor er
politiet rekrutteringsfokus først og fremmest på diversitet.
- Køn er bestemt
et af kriterierne, men det er etnicitet og social baggrund også. Og jeg ved, vi
er blevet bedre til at rekruttere meget mere bredt de sidste 10-20 år, siger
han.
Bjørn Bay
forklarer, at der nok tidligere har været en tendens til at fokusere på ”blå
blink og action,” der appellerer til visse typer af mænd.
- Vi er blevet
bedre til at signalere, at politiarbejdet er mere og andet end det (blå blink
og action, red.), siger Bjørn Bay og nævner forebyggelsesarbejde,
analysearbejde, økonomisk kriminalitet og videoafhøring af børn.
- Det er en meget
bred opgave at være politi i dag, og på den måde har vi nok fået fat i et
bredere segment af de unge mennesker, ikke kun i køn. Jeg tror også vi får fat
i nogle mænd – og kvinder – i dag, som vi ikke fik fat i tidligere, siger
politidirektøren.
Politiet har, på
linje med brandvæsenet og forsvaret, traditionelt har været
mandearbejdspladser. Men Bjørn Bay konstaterer, at det ændrer sig lige så
stille.
- Der, hvor vi
først kunne se det, var i vores juristgruppe. For 40 år siden var flertallet af
vores jurister mænd. I dag er flertallet kvinder, så der sker nogle ting, siger
han og tilføjer, at det ikke kun er politiets fortjeneste.
- Det skyldes
bestemt også, at synet på kvinder på arbejdsmarkedet jo heldigvis ændrer sig,
siger Bjørn Bay.
