Sprogdebat så det batter

Allerede inden Inatsisartut (Landstinget) onsdag eftermiddag drøfter et krav fra Malik Berthelsen, Siumut, om grønlandsk tekstning i annoncer, skilte og alle breve fra virksomheder til forbrugerne, bliver forslaget drøftet med en styrke, som vi sjældent har set på sermitsiaq.ag.

Omkring 200 kommentarer har de første to historier om Malik Berthelsens forslag udløst, og intet tyder på, at debatten er ved at stilne af. Vi plukker tre kommentarer.

Kunuk Jørgensen: – Det er ikke et misbrug at kræve, at hovedsproget i Grønland skal fremstå overalt i kommunikationen. Det grønlandske sprog overlever, når vi hele tiden udvikler det.

Mikael B. Hansen: – Det er sjovt, at lige netop Malik Berthelsen kommer med det forslag. Jeg har selv boet i Sisimiut, hvor Malik på det tidspunkt havde både grill-bar, pizza-bar og møbelforretning. Alle 3 steder var alle annoncer på dansk.

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen: – Det er da tåbeligt at lovgive om, at sproget i en annonce skal være grønlandsk, dansk eller begge dele. De handlende vil da helt naturligt benytte det eller de sprog, der benyttes af den/de kundegrupper, som de ønsker at henvende sig til - ikke?

Annoncørerne vælger sproget

Malik Berthelsen nævner Nuuk Ugeavis som et eksempel på annoncering, fortrinsvis på dansk.

Ansvarshavende redaktør Poul Krarup: – Vi er i Grønland, og grønlandsk er landets sprog. Derfor bør al kommunikation med befolkningen selvfølgelig først og fremmest foregå på grønlandsk, uanset om det er annoncer, kampagner, informationsmateriale, love eller andre dokumenter m.v.

– Men så længe der ikke er en lovgivning på området, kan vi som medie ikke kræve af vore annoncører, at de skal annoncere eller informere på grønlandsk. Annoncørerne må selv bestemme, hvordan de bruger den plads, de køber i avisen eller på nettet, på betingelse af, at de overholder lovgivningen og ikke krænker nogen. Så længe der ikke er en lovgivning på området, er det altså markedskræfterne, der afgør, hvilket sprog, der anvendes i annoncer. Annoncørerne vælger det sprog, som de mener, deres kunder læser.

– På aviserne og på internettet oplever vi, at de fleste læser på dansk, selv om vi ved, at langt hovedparten af læserne er grønlandsksprogede, siger Poul Krarup.