KTIs sprogcenter har for 2024 arrangeret 28 sprogkurser i engelsk, dansk og grønlandsk sprog. Grønlandske sprogkursister tager oftest engelske sprogkurser, mens udenlandsk arbejdskraft, der oftest er fra Asiatiske lande som Thailand og Filippinerne og nogle fra Europæiske lande, tit og ofte foretrækker at tage dansk sprogkursus.
- Især de udenlandske sprogkursister foretrækker og interesserer sig mest for at tage dansk sprogkursus. Når jeg arrangerer danske sprogkurser, så kan jeg se, at 80 procent af kursisterne stammer fra Asiatiske lande.
KTIs sprogcenter har for 2024 arrangeret 28 sprogkurser i engelsk, dansk og grønlandsk sprog. Grønlandske sprogkursister tager oftest engelske sprogkurser, mens udenlandsk arbejdskraft, der oftest er fra Asiatiske lande som Thailand og Filippinerne og nogle fra Europæiske lande, tit og ofte foretrækker at tage dansk sprogkursus.
- Især de udenlandske sprogkursister foretrækker og interesserer sig mest for at tage dansk sprogkursus. Når jeg arrangerer danske sprogkurser, så kan jeg se, at 80 procent af kursisterne stammer fra Asiatiske lande.
- Det er også afhængigt at deres sociale situation, som kan skyldes deres arbejdsplads, hvor deres arbejdsgiver er dansksproget eller at der tales dansk, at langt de fleste af dem hellere vil lære det danske sprog, end at tage grønlandsk eller engelsk sprogkursus. Og til grønlandske sprogkurser er halvdelen af deltagerne fra Asien, siger lederen af Sprogcentret Piitaq Samuelsen.
SIK-formand Jess G. Berthelsen og GE-direktør Christian Keldsen har i tidligere udgaver af Sermitsiaq efterlyst sprog- og integrationspolitik, SIK efterlyste krav om grønlandsk sprogundervisning af udenlandsk arbejdskraft, mens GE efterlyste engelsk som arbejdssprog, mens filippinsk arbejdskraft er interesseret i grønlandsk sprogundervisning for bedre at integrere sig i samfundet.
-Det her er Grønland, så vi burde lære grønlandsk, siger Mercy M. Cepe til Sermitsiaq.
Andre lande stiller krav
Sprogcenteret har to sprogundervisere, som underviser i engelsk, dansk og grønlandsk sprog. Sprogcenteret følger med i debatten om, hvorvidt udenlandsk arbejdskraft skal undervises i sproget, som sprogcenteret mener er nødvendigt.
- I andre lande er der et krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal lære landets sprog. Vores sprogpolitik fra 2009 er besværlig, da den ikke kræver at udenlandsk arbejdskraft skal lære grønlandsk. Det ville være godt, hvis det blev et krav, at udenlandsk arbejdskraft skal lære grønlandsk, siger Piitaq Samuelsen og forklarer at han selv har oplevet at arbejde i udlandet, hvor der var et krav om, at han skal lære landets sprog.
Tre måneders oplæring i sprog
Piitaq Samuelsen har været ansat i 3,5 år i Sprogcenteret, og har tidligere erfaring med at være sprogunderviser i Tyrkiet, hvor arbejdstilladelsen kræver at han skal lære tyrkisk inden han fik arbejdstilladelse.
- Da jeg søgte om arbejdstilladelse i Tyrkiet, så var der et krav at jeg skulle lære tyrkisk inden jeg fik arbejdstilladelse, og i den forbindelse brugte jeg de første tre måneder til at lære tyrkisk inden jeg fik udstedt en arbejdstilladelse, siger Piitaq Samuelsen.
- Med det kan jeg da se, at det gavnede mig som udefrakommende arbejdskraft at jeg lærte tyrkisk, og bruge deres sprog som kommunikations- og inklusionsværktøj i det tyrkiske samfund, og her kunne jeg da godt tænke mig, at vi også fik noget lignende i vores land, siger Piitaq Samuelsen og efterlyser at der tages en politisk stillingtagen til sprogkravet.
- Vi bør som et land med få indbyggere beskytte vores sprog bedre ved lov, sådan så der kommer et krav om, at tilflyttere skal lære vores sprog indenfor en bestemt tidsperiode, siger Piitaq Samuelsen.
Det er ikke en lov at lære sproget
Sprogcenteret følger med i debatten om at der kommer flere og flere udefrakommende arbejdskraft til Grønland, og den manglende stillingtagen til sprog- og integrationspolitik i Inatsisartut, som eventuelt kan få en betydning for Sprogcenterets fremtidig sprogundervisning med flere opgaver.
- Hvis der kommer et krav om at sproget skal læres, så skal vi gøre os klar til flere opgaver i Sprogcenteret. Det er nemt at forestille sig, at Sprogcenteret skal tilpasse sig, men som det ser ud nu med sprogpolitikken, ser vi ikke at vi får flere opgaver i sprogundervisning, siger Piitaq Samuelsen og understreger at der ikke er en lov, som kræver at udefrakommende arbejdskraft skal lære grønlandsk.
- Vi vil da stærkt anbefale at vores nye landsmænd lærer vores sprog. Hvis der kom et klart og tydeligt lovgrundlag om at lære vores sprog, hvor den nuværende sproglov begynder at kræve det, så vil vi da samarbejde om det i Sprogcenteret, da centeret ejes og drives under Selvstyret. For vi har ikke pligt til at undervise grønlandsk som det første overfor udlændinge, som er vores nye landsmænd, siger Piitaq Samuelsen.
