fiskebestande

Sporer fisk ved hjælp af DNA

En ny metode kan biologerne finde spor af fisk i halvandet liter vand

Men DNA-spor kan biologerne nu fortælle hvilke fisk, der befinder sig under havets overflade
Offentliggjort

Det er efterhånden velkendt i forbryderkredse, at man skal undgå at efterlade DNA på gerningsstedet, hvis man vil undgå at blive fanget.
For fiskene udenfor de grønlandske kyster vil det formentlig være en nyhed, at de nu også kan spores ved hjælp af det DNA, som de efterlader i vandet.

LÆS: Hvidhval observeret i Østgrønland

Trawl og DNA-prøver
Den nye metode er blevet udviklet i et samarbejde mellem Pinngortitaleriffik og Københavns Universitet, og er netop blevet beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Plos One.
Forskerne har dels trukket trawl i dybhavet udenfor Vestgrønland og samtidig taget vandprøver på samme sted. De vandprøver er så blevet oprenset, og analyseret for de mikroskopiske mængder DNA, som de indeholdt. Oplysningerne fra de små stumper blev så smidt ind i en stor database, der kunne matche DNAen med de 'skyldige' fisk.

LÆS: Pinngortitaleriffik følger i hælene på en narhval

Sammenhæng mellem fangst og DNA
Siden sammenholdt forskerne DNA-prøverne med de fisk, der blev fanget ved forsøgsfiskeriet. Ud af 28 fiskefamilier, der blev fanget havde forskerne fundet DNA-spor af de 26. Med andre ord kan DNA-prøverne med meget stor sandsynlighed sige, hvilke fiskefamilier der befinder sig på et givet sted.

LÆS: Naturinstituttet får nye satellitkort af kinesisk universitet

Kan fastslå mængden af fisk
Men ikke nok med det, DNA-sporene kan også fortælle, hvor mange fisk af en given familie, der befinder sig i vandet. Der var nemlig god overensstemmelse mellem mængden af DNA og mængden af fangede fisk. Således viste både fangsterne og DA-sporene, at der er masser af hellefisk og rødfisk i dybhavet.
Forskerne mener, at især dette gør metoden særlig interessant, da den kan bruges til at overvåge fiskebestande langt nede i dybet, hvilket hidtil i sagens natur ikke har været så ligetil.

LÆS: Dansk studie: Grønlandshaj blev op mod 512 år gammel

Stort antal grønlandshajer
En undtagelse fra sammenhængen mellem fangstmængden og DNA er grønlandshajen, som der kun blev fanget en af. DNA-sporene viste imidlertid, at der skulle være mange flere. Forskerne forklarer dette med, at grønlandshajen ganske enkelt er dygtig til at slippe udenom trawlene.
Faktisk tyder resultaterne på, at grønlandshajen er den næsthyppigste art i dybhavet kunne overgået af hellefisken.

Forskerne har taget 21 prøver i havet udenfor Vestgrønland.

Powered by Labrador CMS