SpaceX har sendt satellit i kredsløb: Satellitten skal blandt andet overvåge vejret i Grønland og Arktis

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har deltaget i udviklingen af en ny type vejrsatellit, som skal være med til at forbedre vejrprognoserne.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

Satellitten skal blandt andet overvåge vejret i Grønland og Arktis, siger Ole Krarup Leth, der er leder af forskningsenheden Globalt Klima ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

- Dette er en satellit, som vil måle temperaturer og luftfugtighed i blandt andet atmosfæren, hvilket er helt essentielt for, at vi kan lave en god prognose, siger han.

- Omkring Arktis har man kun ganske få observationer - i hvert fald relativt til andre områder. Så jo flere observationer, jo bedre vejrudsigter.

Der er tale om en prototypesatellit, som blev sendt i kredsløb fredag i sidste uge. Satellitten blev sendt afsted af selskabet SpaceX.

På sigt skal der sendes seks satellitter op af samme type, som skal være med til at skærpe overvågningen af vejrudviklingen.

Det vil ikke kun komme prognoserne i Arktis til gode, men også i Danmark, lyder det.

- Det betyder, at vejrudviklingen og dannelse af eksempelvis stormlavtryk kan følges meget tæt, og tilsvarende vil det også styrke overvågningen af hele klimasystemet, siger Ole Krarup Leth.

Prototypen er blevet udviklet i samarbejde med andre nordiske meteorologiske institutter og er blevet betalt af Det Europæiske Rumagentur (ESA).

Den er på størrelse med en vaskemaskine og er med en vægt på 125 kilo forholdsvis lille sammenlignet med andre.

I andre tilfælde kan en lignende satellit være på størrelse med en bus.

ESA's samlede budget inklusive drift vurderes at løbe op i 42 millioner euro. Det svarer til godt 300 millioner kroner.

Tager man de danske briller på, er prisen med til at gøre markedet mere tilgængeligt for industrien herhjemme (Danmark, red.), siger Ole Krarup Leth.

- Det har været sådan, at mange af de store systemer, der allerede findes, har krævet et enormt stort konsortium. Det er typisk et sted, hvor dansk industri har haft det svært.

- Danmark har derimod en del erfaring medmindre satellitter og kan på den måde levere noget viden. På den måde er der en mulighed for, at nordisk teknologi kan udfylde en niche, hvor der traditionelt ikke har været meget fokus.

"Arctic Weather Satellite", som satellitten er blevet døbt, skal kredse i en såkaldt polær bane og omkring 600 kilometer over Jordens overflade.

Med en polær bane kan den dække pol-områderne flere gange om dagen og skal blandt andet måle temperaturer, vanddamp, skyer og is i atmosfæren.

Hvis de seks satellitter af samme type ender med at blive sendt i kredsløb, vil de ske i 2029 og frem til 2042.

/ritzau/