Lørdagen begynder med spektakulær naturoplevelse af det helt store.
Sådan ser en 85 procents solformørkelse ud. Billedet stammer fra en solformørkelse over Danmark den 20. marts 2015.Foto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Nu er det med at krydse fingre for vejret
lørdag morgen.
For hvis ellers skyerne holder sig væk, byder morgenen på en
delvis solformørkelse af de helt store over hele Grønland.
Nu er det med at krydse fingre for vejret
lørdag morgen.
Annonce
For hvis ellers skyerne holder sig væk, byder morgenen på en
delvis solformørkelse af de helt store over hele Grønland.
- Den delvise solformørkelse kan ses i hele
Grønland og vil være mest betydelig for Nuuk med over 87 procents formørkelse -
og næsten lige så meget i Sisimiut, Illulissat, Qaqortoq og resten af
SV-Grønland. I Qaanaaq bliver den cirka 82,5 procent og i Tasiilaq cirka 75
procent, fortæller Dr. Scient. Kristian Pagh Nielsen fra DMI.
- I Nuuk vil formørkelsen være kraftigst kl.
8:54 knap to timer efter solopgang. På det tidspunkt står solen 14 grader over
horisonten i retningen øst/østsydøst. Det er temmelig lavt, så hvis man vil se
solformørkelsen, skal man lige være opmærksom på skyggen fra fjeldene omkring
Nuuk. Det er bedste er nok at stille sig på et højt punkt – eller eventuelt
tage ud på fjorden, lyder rådet fra Kristian Pagh Nielsen.
Kortet viser solformørkelsens udbredelse lørdag den 29. marts 2025 kl. 8.54 grønlandsk tid. I Nunavut vil over 90 procent af solskiven være dækket.Foto: timeanddate.com
Solformørkelsen rammer i varierende grad hele
det nordatlantiske område og den østligste del af Canada. I Nunavut vil månen
dække hele 92 procent af solskiven.
Pas på øjnene
Solens stråler er skadelige for øjnene, hvis
man kigger direkte på solen – også under en solformørkelse.
- Det er vigtigt, at man ikke ser på solen
uden særlige briller. Uden beskyttelse kan man risikere alvorlige øjenskader.
Brug altid solformørkelsesbriller, der bortfiltrerer al skadelig stråling.
- Hvis man ikke har fået fat på et solfilter
eller nogle briller, der er beregnet til en solformørkelse, så kan man også
lave et hul i et stykke papir og lade solens stråler ramme gulvet og vise,
hvordan månen langsomt skygger for solen, lyder rådet fra astronomerne på
Videnskab.dk.
Ved en delvis solformørkelse vil det fortsat
være lyst – i modsætning til en total solformørkelse, hvor dagslyset forsvinder
og fuglene holder op med at synge. Det kan Sirius-patruljen og andre opleve i
næste år den 12. august, hvor blandt andet Nordøstgrønland rammes af en total
solformørkelse.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.