Qeqqata Kommunia oplever i år en lavere interesse for kommunalvalget sammenlignet med valget i 2021. Ved afstemningsstedet i kulturhuset Taseralik er der ingen lange køer, og antallet af borgere, der fejrer valget udenfor, er også lavere end tidligere.
Karl Berthelsen, valgleder i Qeqqata Kommunia.Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Det er en overskyet og kølig valgdag i Sisimiut. Første april er nu kommet, og det er tid til kommunalvalget.
Annonce
Der er mindre interesse for kommunalvalget i år end sidste gang i 2021.
Valgleder i Qeqqata Kommunia, Karl Berthelsen, fortæller til Sermitsiaq, at der er mindre interesse i år:
- Der var kun få vælgere, der mødte op, da vi åbnede kl. 09.00 i morges, særligt sammenlignet med Inatsisartutvalget. Vi har set en lavere valgdeltagelse indtil videre, måske fordi vi netop har haft valg til Inatsisartut. Jeg håber dog, at flere borgere vil komme og afgive deres stemme, siger han.
Udenfor Taseralik er der heller ikke så mange borgere, der er kommet for at fejre valgdagen.
Der er ikke så mange borgere udenfor Taseralik.Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Der er dog mulighed for at stemme indtil kl. 20.00.
Valgdeltagelsen har udviklet sig således i løbet af formiddagen:
Kl. 10.00: 190 stemmer afgivet, svarende til 4,7% af de stemmeberettigede.
Kl. 11.00: 386 stemmer afgivet, svarende til 9,5% af de stemmeberettigede.
Kl. 12.00: 541 stemmer afgivet, svarende til 13,3% af de stemmeberettigede.
Ved det sidste kommunalvalg i 2021 var kl. 12 afgivet 665 stemmer i alt.