Det var som scenen i en amerikansk spændingsfilm. Først er
der ro på. En almindelig søvnig hverdag i januar, hvor der gnides øjne, drikkes
kaffe, og hvor de fleste forsøger at finde ind i arbejdsrytmen og de kedelige
rutiner efter juleferien.
Og så pludselig: Mobilerne begynder at bippe og mails at
tikke ind i stor stil på bestemte kontorer i Grønland og Danmark.
Er der sket en ulykke, måske en naturkatastrofe, eller er
der tale om en uventet og lykkelig begivenhed?
Ingen af delene.
Det er såmænd verden, der banker på.
Pressefolk fra ind- og udland er på jagt efter en kommentar.
I første bølge er det de største danske medier og de grønlandske journalister,
som har travlt. Men derefter følger i et accelererende tempo amerikanske,
britiske, svenske, norske, franske, australske medier. Interessen er
ustoppelig.
Og den fortsætter i dagene efter med uformindsket kraft.
Alle ønsker en udtalelse, en holdning, en vurdering af
Donald Trumps fornyede interesse i Grønland, hans udtalelser og sønnens
lynvisit i Nuuk.
- Det er vel nok det
vildeste, jeg har oplevet. Det var utrolige, hæsblæsende døgn. Jeg har før
været i mediemøllen, men det her er absolut det største, lyder det forpustet
fra Masaana Egede, som opremser kontakter fra Tyskland, England, USA, Norge,
Sverige, Færøerne - og mere eksotiske nationer, hvor man tænker: Hvorfor dælen
interesserer de sig for Arktis?
Polerne
Masaana Egede er administrerende direktør i Mediehuset
Sermitsiaq, og han er også chefredaktør for denne avis, så udover den
udenlandske medieorkan har hjemmefronten skulle passes på redaktionen.
- Du tager dig alligevel tid til at give interviewe til
de udenlandske medier. Hvorfor det?
- For at nuancere debatten og øge omverdenens indsigt i
vores land.
For Masaana Egede har det været magtpåliggende ikke at
udtale sig politisk eller ud fra en indsnævret vinkel. Som publicist tilstræber
han neutralitet og åbenhed.
- Så hvordan har du set din opgave?
- Jeg har gjort opmærksom på den store midte af mennesker i
Grønland, som ikke kommer så meget til orde, svarer Masaana Egede.
Han bruger ikke selv begrebet »det store tavse flertal«, men
fremhæver betydningen af nuancerne.
- I starten var det polerne, som fik mest spalteplads.
Journalister søger typisk derhen, hvor den største konflikt findes. Men mange
mennesker på midten har andre spørgsmål og svar end de mere polariserede
stemmer. Det gælder også i selvstændighedsdebatten. De er ikke kun optaget af,
hvornår Grønland bliver selvstændigt, men stiller mere spørgsmål om hvorfor og
hvordan? De stemmer skal inkluderes, uddyber Masaana Egede.
Han har i sine interviews konkretiseret hvilke konflikter,
der kan fylde i det grønlandsk-danske forhold. Blandt andet rækken af aktuelle
sager. Men også frustrationer over ikke at sidde med ved bordet, når der
træffes beslutninger om Grønland.
- De første henvendelser fra journalisterne bekræftede, at
der er en enorm mangel på viden. Men heldigvis har man kunnet se, at dækningen
er blevet mere indsigtsfuld hen over ugen, hvad angår kvaliteten af indholdet,
og de spørgsmål, der stilles. Men jeg synes stadig, at journalisterne har et
ansvar for ikke kun at søge mod yderpolerne, men for eksempel også at henvende
sig til erhvervslivet i Grønland og høre deres synspunkter, siger Masaana
Egede.
- Som privat menneske er du så bekymret for den seneste
uges udmeldinger?
- Jeg er ikke paranoid, svarer han med et smil og tilføjer:
- Men situationen påvirker stemningen hos folk. Vi har også
lige haft strømafbrydelserne i Nuuk, som fik én tænke på sårbarheden, der
pludselig kan opstå i en ellers moderne verden.
Grønlandske kilder
Danmarks største nyhedsmedie har besluttet at udstationere
en journalist i Nuuk med samme ærinde, som Masaana efterlyser – at finde
nuancerne. DR Nyheder oplyser, at beslutningen er truffet for at kunne
rapportere om »Grønland, grønlændernes syn på fremtiden og de mange interesser,
der i øjeblikket krydser i Arktis«.
- Det er en klokkeklar public service-opgave at sikre, at
Grønland på et tidspunkt som dette også dækkes fra Grønland og ikke kun Danmark
eller Washington D.C. Så vi får talt med grønlænderne og hørt de mange
grønlandske kilder. Det er afgørende med et balanceret og nuanceret take på en
historie, der vækker stærke følelser i Grønland, Danmark og USA, ja i store
dele af verden, udtaler Kirsten Marie Svendsen, der er indholdschef i DR
Nyheder.
Korrespondenten skal i første omgang være i Grønland indtil
sommer, hvor han også skal fokusere på valget til Inatsisartut og dække den
politiske debat.
En af de politikere, som har snurret i nyhedscentrifugen,
har været folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA). Hun lyder en smule overkørt, da
AG en tidlig morgen tager kontakt.
- Har du overhovedet overskud og tid til at tale med
flere journalister?
- Jeg har i hvert fald tid til de grønlandske medier, og jeg
kunne se på telefonen, at det er AG.
- Hvor stor har interessen været?
- Tilbage i 2019 – i forbindelse med udmeldingen om at købe
Grønland - lavede jeg en opgørelse over mængen af pressehenvendelser, og
dengang gav jeg omtrent 400 interviews. Og nu tror jeg, at tallet kommer over
de 400.
- Jeg er blevet kontaktet fra Australien, Japan, Frankrig,
Canada, ja af mange journalister fra Canada. Fra BBC flere gange, fra Wall
Street Journal, fra New York Times. Hele vejen rundt.
Fodslæbende
I sine generelle udtalelser placerer Aaja Chemnitz sig på
linje med Naalakkersuisut med den velkendte strofe om, at Grønland ikke er til
salg, men »open for business«. I sine samtaler med danske journalister har hun
også brugt tid på at udrydde misforståelser.
- Der er en del uvidenhed, og situationen giver mig
anledning til at nævne de sager, vi har været i gang med, og hvor regeringen
har været for fodslæbende. De juridiske faderløse, adoptioner og spiralsagen,
opsummerer Chemnitz.
Hun har også oplevet skærpet opmærksomhed på Christiansborg.
- Forleden var jeg til Folketingets årlige medlemsfest, og
der oplevede jeg at blive flyttet fra Bord 31 og op til Bord 1 for at sidde
sammen med statsminister Mette Frederiksen.
Aaja Chemnitz oplever generelt, at der står respekt om
hendes person og vurderinger.
- På Christiansborg er man lydhør over for det, jeg siger.
Jeg har talt med mange kolleger på Christiansborg, jeg har trods alt været her
i snart 10 år, og jeg mener at vide, at jeg har et godt navn her.
Der var dog ved at komme knas i maskineriet i løbet af ugen.
Partilederne på Christiansborg var torsdag aften inviteret til et
orienteringsmøde med regeringens topministre, og Aaja Chemnitz var i første
omgang ikke indbudt. Det undrede hende, da AG talte med hende samme morgen.
- Jeg vil tage kontakt til Statsministeriet, sagde hun.
Senere kunne det konstateres, at dialogen hjalp – hun fik
også plads i kredsen.
Fremkaldervæske
- Hvad mener du om Trumps Grønlands-udtalelser?
- Jeg tror, de kan virke skræmmende, og i en utryg situation
er der brug for at skabe stabilitet og ro.
- Kan det også være en fremkaldervæske for problemer i
den grønlandsk-danske relation?
- Helt sikkert. Det skaber en tiltrængt opmærksomhed.
Medierne har ofte fokus på den smukke natur i Grønland; det hører man hele
tiden. Men nuancerne er ekstremt vigtige.
- Kommer der flere indrømmelser fra Danmark, og vil der
blive lyttet mere til Grønland fra dansk side, nu da der er også er stor
udenlandsk fokus på Rigsfællesskabet?
- Man har lyttet en del, men man har lyttet mere end at
handle. Jeg har brugt meget energi på planen mod racisme, og dér er der blevet
handlet.
- Er det et wake-up-call?
- Det var det også sidste gang – i 2019. Men der er en
tendens til, at det er breaking news i tre dage, og så er det glemt. Men måske
er der større fokus fra regeringstoppen nu.
- Er du bekymret?
- Egentlig ikke. Vi står ved en korsvej, men Grønland skal
vælge sin vej. Vi skal samarbejde med Danmark for at opnå flest rettigheder. Og
så må der samarbejdes med USA og EU. Man skal ikke sigte mod en »hurtig
selvstændighed« eller en pseudo-selvstændighed. Økonomisk og politisk
selvstændighed hænger sammen. Det skal der tales mere om. Det handler ikke kun
om følelser eller jura, men om samfundsøkonomi. Vi skal fortsat træffe kloge
beslutninger, hvor levevilkårene forbedres, for vi står i en slags velfærdskrise.
Det er ekstremt vigtigt at sige.
