Der ligger bunker af sengebetræk
og aflagt tøj på bordet i medborgerhuset Illorput i Nuuks bydel
Nuussuaq.
Workshoppen er arrangeret af
Sheila Sariboga og Ivalu Skifte Labansen.
Der ligger bunker af sengebetræk
og aflagt tøj på bordet i medborgerhuset Illorput i Nuuks bydel
Nuussuaq.
Workshoppen er arrangeret af
Sheila Sariboga og Ivalu Skifte Labansen.
De to ildsjæle har lavet en
popup-udstilling i Nuuk Lokalmuseet i sidste weekend i efterårsferien. Et oplysningsprojekt om bæredygtig mode.
- Vi har lavet fire couture-outfits
udelukkende af materialer, vi har
fundet i storskraldsrum, siger
Sheila Sariboga.
De forskellige klædedragter fungerer som omdrejningspunkt for
fire workshops, der bliver holdt i
efterårsferien. AG besøger en af
workshopsene en solrig og kold
torsdag eftermiddag.
En mindre gruppe børn og voksne syr amaat og annoraaq af genbrugsmaterialer.
Najaaraq, som er en af deltagerne har lige syet en annoraaq færdig til sin femårig datter.
- Den er lavet af Bratz-sengetøj,
den er lyserød, lilla og lidt pastellilla. Jeg glæder mig så meget til, at
min datter ser den, smiler Najaaraq og fortsætter:
- Jeg har lært, at jeg kan bruge
alt stof. Jeg har det også med at
bare smide alt ud i starten, men
stoffet kan jo ofte bruges igen, det
fejler ikke jo ikke noget. Jeg mener, at folk måske lige skal tænke
sig om, før de smider noget ud,
måske donere det eller selv prøve
at lave noget nyt, siger hun.
For Sheila Sariboga og Ivalu
Skifte Labansen har det altid været en fælles interesse at genbruge.
- Vi elsker bæredygtig mode, og
vi har en kæmpe forkærlighed for
genbrug, siger hun.
Der er noget, de begge har bemærket, som de ikke kan acceptere.
- Der kommer flere og flere pakker til Grønland fra fast fashiongiganter, såsom Asos og Shein. Det
er meget ofte fast fashion (hurtig
mode, red.) vi finder i storskraldrummene. Det er hjerteskærende at se, siger Sheila Sariboga,
og det er Ivalu Skrifte Labansen
også meget enig i:
- Det er så synd, at så meget tøj
bliver smidt ud. Det er meget ærgerligt. Røde Kors har ikke plads
nok, så de smider også ud. Der er
brug for et alternativ, der er brug
for en slags sortering, siger hun.
Guld i skralderummene
Lyden af en symaskine, der kører
på fuld skrue, har overtaget Illorputs sy-lokale, som er et aflang lokale fyldt med sytilbehør. En tiårig
pige med langt, smukt hår siger
højt, at hun er blevet færdig med
at sy sin annoraaq af sort stof med
gule kanter.
- Woooow, bliver hun komplimenteret af de andre deltagere.
Hun ser så lykkelig og stolt ud,
da hun tog annoraaqen på og den
passer perfekt til hende.
- Jeg håber, at det her er starten
på en bevægelse, hvor vi tænker
mere over, hvad er det for nogle
ressourcer vi står med, når vi får et
stykke stof og hvor meget energi
der er blevet brugt på at lave den ressource, siger Ivalu Skifte Labansen.
Popup-udstillingen blev holdt
den 12. oktober i Nuuk Lokalmuseum. Udstillingen hedder »Skrald
til Couture« og alt udelukkende
materiale har de fundet i storskraldsrum i Nuuk.
- Vi prøver at tydeliggøre, at man
ikke behøver at smide alting ud,
men at man kan værne om, hvor
mange kræfter der er lagt i det og
forlænge tøjets levetid. De fleste
går op i, hvordan de ser ud. Og
det er fair nok, at man bliver træt
af et bestemt stykke tøj, men det vi
vil inspirere til, er at du kan gøre
noget andet end at smide det ud,
siger hun.
Sheila Sariboga har lavet en kjole af 20 forskellige t-shirts, og det
er blevet til en gulvlang aftenkjole.
Hun og Ivalu Skifte Labansen
afholdt fire workshops, der er
åben for alle i efterårsferien.
De mener, at genanvendelse og
bæredygtighed er underprioriteret
i kommunen og popup-forestillingen og workshopsene er en opråb
til politikerne.
- Vi ønsker at råbe beslutningstagere op om, at genanvendelse og
bæredygtighed indenfor renovationsområdet bør være en prioritet.
Men vi ser ingen tiltag i en grønnere og mere bæredygtig retning.
Man kan huse adskillige hjemløse,
alene med de ting, vi har fundet af
møbler og husholdningsartikler,
men tingene smides bare ud og
brændes, forklarer Sheila Sariboga.
Jeg forlader Illorput og siger til
mig selv, næste gang jeg skal smide
noget ud, skal jeg lige tænke mig
en ekstra gang og måske lave noget andet brugbart ud af det.
Måske en annoraaq til min søn.
Hvad med dig?