Skrald til couture

Der ligger bunker af sengebetræk og aflagt tøj på bordet i medborgerhuset Illorput i Nuuks bydel Nuussuaq.

Workshoppen er arrangeret af Sheila Sariboga og Ivalu Skifte Labansen.

De to ildsjæle har lavet en popup-udstilling i Nuuk Lokalmuseet i sidste weekend i efterårsferien. Et oplysningsprojekt om bæredygtig mode.

- Vi har lavet fire couture-outfits udelukkende af materialer, vi har fundet i storskraldsrum, siger Sheila Sariboga.

De forskellige klædedragter fungerer som omdrejningspunkt for fire workshops, der bliver holdt i efterårsferien. AG besøger en af workshopsene en solrig og kold torsdag eftermiddag.

En mindre gruppe børn og voksne syr amaat og annoraaq af genbrugsmaterialer.

Najaaraq, som er en af deltagerne har lige syet en annoraaq færdig til sin femårig datter.

- Den er lavet af Bratz-sengetøj, den er lyserød, lilla og lidt pastellilla. Jeg glæder mig så meget til, at min datter ser den, smiler Najaaraq og fortsætter:

- Jeg har lært, at jeg kan bruge alt stof. Jeg har det også med at bare smide alt ud i starten, men stoffet kan jo ofte bruges igen, det fejler ikke jo ikke noget. Jeg mener, at folk måske lige skal tænke sig om, før de smider noget ud, måske donere det eller selv prøve at lave noget nyt, siger hun.

For Sheila Sariboga og Ivalu Skifte Labansen har det altid været en fælles interesse at genbruge.

- Vi elsker bæredygtig mode, og vi har en kæmpe forkærlighed for genbrug, siger hun.

Der er noget, de begge har bemærket, som de ikke kan acceptere.

- Der kommer flere og flere pakker til Grønland fra fast fashiongiganter, såsom Asos og Shein. Det er meget ofte fast fashion (hurtig mode, red.) vi finder i storskraldrummene. Det er hjerteskærende at se, siger Sheila Sariboga, og det er Ivalu Skrifte Labansen også meget enig i:

- Det er så synd, at så meget tøj bliver smidt ud. Det er meget ærgerligt. Røde Kors har ikke plads nok, så de smider også ud. Der er brug for et alternativ, der er brug for en slags sortering, siger hun.

Guld i skralderummene

Lyden af en symaskine, der kører på fuld skrue, har overtaget Illorputs sy-lokale, som er et aflang lokale fyldt med sytilbehør. En tiårig pige med langt, smukt hår siger højt, at hun er blevet færdig med at sy sin annoraaq af sort stof med gule kanter.

- Woooow, bliver hun komplimenteret af de andre deltagere.

Hun ser så lykkelig og stolt ud, da hun tog annoraaqen på og den passer perfekt til hende.

- Jeg håber, at det her er starten på en bevægelse, hvor vi tænker mere over, hvad er det for nogle ressourcer vi står med, når vi får et stykke stof og hvor meget energi der er blevet brugt på at lave den ressource, siger Ivalu Skifte Labansen.

Popup-udstillingen blev holdt den 12. oktober i Nuuk Lokalmuseum. Udstillingen hedder »Skrald til Couture« og alt udelukkende materiale har de fundet i storskraldsrum i Nuuk.

- Vi prøver at tydeliggøre, at man ikke behøver at smide alting ud, men at man kan værne om, hvor mange kræfter der er lagt i det og forlænge tøjets levetid. De fleste går op i, hvordan de ser ud. Og det er fair nok, at man bliver træt af et bestemt stykke tøj, men det vi vil inspirere til, er at du kan gøre noget andet end at smide det ud, siger hun.

Sheila Sariboga har lavet en kjole af 20 forskellige t-shirts, og det er blevet til en gulvlang aftenkjole.

Hun og Ivalu Skifte Labansen afholdt fire workshops, der er åben for alle i efterårsferien.

De mener, at genanvendelse og bæredygtighed er underprioriteret i kommunen og popup-forestillingen og workshopsene er en opråb til politikerne.

- Vi ønsker at råbe beslutningstagere op om, at genanvendelse og bæredygtighed indenfor renovationsområdet bør være en prioritet. Men vi ser ingen tiltag i en grønnere og mere bæredygtig retning. Man kan huse adskillige hjemløse, alene med de ting, vi har fundet af møbler og husholdningsartikler, men tingene smides bare ud og brændes, forklarer Sheila Sariboga.

Jeg forlader Illorput og siger til mig selv, næste gang jeg skal smide noget ud, skal jeg lige tænke mig en ekstra gang og måske lave noget andet brugbart ud af det.

Måske en annoraaq til min søn.

Hvad med dig?