»Skamfuldt for Danmark og Grønland«

Tredje gang viste sig ikke at være ”lykkens gang” for miljøaktivist Paul Watson og hans forsvarertrio i sidste uge.

Som de to forrige gange afviste Retten i Grønland at løslade 73-årige Watson i den efterhånden noget langtrukne udleveringssag. Og som de to øvrige gange valgte forsvaret at kære afgørelsen til Grønlands Landsret, hvor sagen i skrivende stund endnu ikke er afgjort. Men foreløbig er han tilbageholdt frem til 23. oktober og vil på det tidspunkt have være frihedsberøvet i tre måneder.

Ved alle tre fristforlængelsessager har der på tilhørerbænkene befundet sig repræsentanter for Sea Shepherd, som Watson stiftede tilbage i 1977 og siden forlod for at stifte en ny NGO med hans navn ”Captain Paul Watson Foundation.”

De står og venter på ham, når han kommer fra Anstalten for Domfældte i Nuuk og træder ud for at gå ind i retten.

De filmer og spørger til ham og sender live på sociale medier. De sidder og lytter koncentreret med på tolkens engelske oversættelse af de juridiske synspunkter, som bliver fremført på dansk af såvel forsvarer, som anklager og retsformand.

Og Watson-sympatisørerne står klar uden for igen, når han bliver ført ud af retten og ind i bilen, der fører ham tilbage til cellen i Anstalten for Domfældte.

Den celle, som Paul Watson i september i et interview med franske nyhedsbureau AFP har kaldt for ”sit nuværende skib” og på det tidspunkt gav udtryk for, at han følte sig godt tilpas i sin celle i Nuuk med havudsigt til hvaler og isbjerge.

- Det føles næsten som at være på mit skibs dæk, sagde han og kaldte anstalten for "det bedste fængsel, jeg har været i," ifølge Ritzau.

Det var en måned siden. I dag fornemmer man, at fængslet ikke længere er helt så charmerende.

- Jeg har misset mine sønners fødselsdag, som er blevet otte og tre år. Sagen er baseret på en falsk anklage. Vi spiller et spil her. Det er ikke værdigt for et civiliseret land som Danmark, lød det blandt andet i den omfangsrige slutreplik fra Watson, der også mener, at såfremt han udleveres og dømmes i Japan, vil han blive idømt en dødsdom.

“Det er et show”

Uden for retsbygningen i oktobersolen fornemmer man også, at Watsons tilhængere efterhånden har svært ved at bevare optimismen.

- Det er et show. De her retsmøder afvikles bare for at kunne holde på ham (Watson, red.). Det er hele tiden det samme resultat, de når frem til, siger en frustreret Lamya Esselali fra Sea Shepherds franske afdeling.

Den franske miljøaktivist forklarer, at man i dalende tiltro til det grønlandske retsvæsen i stedet håber på den danske justitsministers afgørelse i sagen.

- Derefter kan vi gå til Højesteret og videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her spilder vi bare tiden, siger Lamya Esselali, der var yderligere opbragt over ikke at kunne aflevere medicin fra Paul Watsons franske læge direkte til ham, men måtte gå via chefanklageren.

- Hvad handler det om? Det er uretfærdigt og skamfuldt for Danmark og Grønland. Det her går for vidt, sagde hun.

Fransk støttesang

Blandt de fremmødte udenlandske Watson-støtter finder man også den kendte sanger og musiker Francis Lalanne.

Han blev kendt i Grønland for 10 år siden, hvor han lavede et pladeprojekt med tre musikere fra Aasiaat og Ilulissat, som indspillede sangen “Suli Avunga.” Ideen opstod, da Francis Lalanne mødte guitaristen Viila Sandgreen, keyboardspilleren Marius Sandgreen og sangerinden Tuperna Kruse på spillestedet Naleraq i Ilulissat. Sangen som er på grønlandsk og fransk kan i dag stadig ses og høres på youtube.

Lalanne er rejst tilbage til Grønland nu for at yde støtte til Paul Watson, fortæller han AG. Desuden har han lavet støttesangen “Free Paul Watson – A Message to the world.”

- Jeg har planer om at samle et internationalt band af musikere og sangere fra Frankrig, USA og Australien, oplyser den franske musiker.