MEDIESTORMEN

Skal tale til verden

Der var stolthed og klapsalver i luften, da den nye koalition stod frem på scenen i Katuaq. Men også alvor. Nu melder hverdagen sig. Politikerne skal kommunikere både på hjemme- og udebane.

Top-politikerne kommer til at bruge langt mere tid end normalt på at håndtere det udenlandske medie-tryk og overveje, hvor det er vigtigst at få budskaberne ud. Foto: Jensine Berthelsen.
Offentliggjort

Nogle dage virker det som om, at alle kigger mod nord. Grønland er atter gult i overskrifterne – farven for BREAKING NEWS.

Derfor bliver en voksende opgave for partiformændene i det kommende Naalakkersuisut at kommunikere med omverdenen.

Nogle dage virker det som om, at alle kigger mod nord. Grønland er atter gult i overskrifterne – farven for BREAKING NEWS.

Derfor bliver en voksende opgave for partiformændene i det kommende Naalakkersuisut at kommunikere med omverdenen.

Men hvis det kræver ekstra hænder at løfte kommunikationsopgaven, hvor skal de folk så komme fra?

- Det bliver nok nødvendigt at overveje at opruste kommunikationen. Så dem, der har erfaringen og den internationale indsigt, vil sikkert blive brugt til at løse kommunikationsopgaver. Men der også brug for yderligere uddannelse af folk. Der findes ikke så mange af den slags, siger Sermitsiaqs debatvært og forkvinde for TP, mediearbejdernes fagforbund, Arnaq Nielsen.

I øvrigt er det langt fra kun det politiske system, der oplever presset fra udenlandske journalister og medier.

 – Det gør alle. I mediehuset kan vi heller ikke følge med. Vi er heller ikke rustet til alle de henvendelser fra den internationale presse. Og vores organisation har i forvejen meget travlt med at producere journalistik, siger Arnaq Nielsen.

Kan ikke følge med

Spørgsmålet er også, hvordan toppolitikerne skal dosere udmeldingerne i den internationale presse og sikre, at de bliver hørt?

Ifølge Marc Jacobsen, lektor på forsvarsakademiet, er det sandsynligt, at de grønlandske politikere vil have et forstærket fokus på, hvor budskaberne går klarest ud. Altså hvordan får man fat i det publikum, man helst vil i kontakt med.

- Man må formode, at de grønlandske politikere arbejder på at fremme deres sag ad diplomatiske kanaler. Men de vil nok også prioritere endnu mere benhårdt i forhold til den udadvendte kommunikation, vurderer Marc Jacobsen, der blandt andet forsker i, hvordan statslige aktører bruger strategisk kommunikation til at få indflydelse i Arktis.

I weekenden var Arnaq Nielsen i Sisimiut for at rapportere om hundeslædevæddeløbet, og der oplevede hun et konkret eksempel på, at den aktuelle situation øger efterspørgslen på medierådgivning – også uden for det politiske system.

– Hundeslædeforeningen havde midlertidigt ansat en pressemedarbejder til at hjælpe med at håndtere den store interesse fra blandt andet udenlandske journalister, siger hun.

Et andet eksempel på medie-trykket er den reaktion, der er kommet fra Grønlands Universitet. Her skriver man øverst på sin hjemmeside, at interessen fra journalister verden over er så stor, at man ikke kan svare på alle forespørgsler med samme hurtighed som normalt. Men at man gør sit bedste for at følge med.

På trods af de begrænsede ressourcer – sammenlignet med andre lande – er lektor Marc Jacobsen dog ret imponeret over en del af det kommunikationsarbejde, der hidtil har været udført af politikerne.

Han fremhæver blandt andet Múte B. Egedes interview på Fox News, hvor målet var at fremhæve Grønlands position – at “Grønland er grønlændernes” – for de mange seere, som støtter den amerikanske præsident Trump.

75 procent

Når udlandet har så stor fokus på Grønland, betyder det også, at de lokale politikere får en meget stor megafon. Deres udmeldinger er næsten garanteret opmærksomhed. Det sås blandt andet hen over weekenden, hvor flere af de største medier citerede den kommende formand for Naalakkersuisut for et Facebook-opslag, hvor han kommenterede den amerikanske interesse for Grønland.

 –Grønland er vores. Sådan var det i går. Sådan er det i dag. Og sådan vil det også være fremover, lød udmeldingen fra Jens-Frederik Nielsen (D).

Den kommende regering og koalitionsaftalen nød også stor bevågenhed i de udenlandske medier i weekenden. Reportagerne hæftede sig ved det brede flertal, der står bag koalitionen. Fire ud af fem partier i Inatsisartut: Demokraatit, IA, Siumut og Atassut.

Præsentationen fandt sted i Katuaqs Lillesal i Nuuk, hvor partilederne først indtog scenen, hvorefter de nye medlemmer af Naalakkersuisut blev klappet op på podiet.

- Vi har glædet os til denne dag, en meget vigtig dag for det grønlandske samfund. Det er meget vigtigt for det grønlandske samfund, at vi holder sammen, og 75 procent af befolkningen samles igennem denne koalition, sagde Jens-Frederik Nielsen og fortsatte: - Det er meget vigtigt, at vi lægger uenigheder og stridigheder til side og sørger for at holde sammen i hele samfundet, kun derved kan vi imødekomme det store pres, vi er udsat for udefra, udtalte Jens-Frederik Nielsen ifølge Sermitsiaq.

Sermitsiaq skriver også, at det nyvalgte Inatsisartut bliver indkaldt til konstituerende samling mandag den 7. april 2025. Herefter vil et nyt Naalakkersuisut formelt blive nedsat og godkendt af parlamentet

Gylden balance

Ifølge Marc Jacobsen vil det fremadrettet være interessant at følge, hvordan budskaberne balanceres, når politikerne ikke kun skal kommunikere med hjemmepublikummet.

– På grund af den ekstra opmærksomhed skal man overveje grundigt, hvad man siger – og hvordan udsagnene bliver oversat. Visse udtryk er meget stærkere på engelsk. Så det gælder om at finde en gylden balance, hvor man holder hovedet koldt og ikke svarer for meget i affekt, så der ryger en finke af panden, siger han og tilføjer, at det generelt er hans indtryk, at grønlandske politikere har været gode til at sige fra, når de mener, at ting ikke er i orden.

I mange andre lande har regeringerne en sværm af særlige rådgivere, også kendt som spindoktorer, ansat til at rådgive politikerne. Selvstyret har også konsulenter, journalister og ministersekretærer til at hjælpe med kommunikationen. Men bemandingen er selvfølgeligdimensioneret helt anderledes end i de meget større, ressourcestærke lande.

– Vi er så lille et land, og alle må tænke sig godt om i forhold til at gøre brug af de kompetencer, der findes. Partiapparaterne har jo også deres egne folk, som man gør brug af, forklarer Arnaq Nielsen.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS