Skænderi for åbent tæppe

Der skete pludselig noget i Folketingssalen, som hører til sjældenhederne. Ud på de små aftentimer – efter en rekordlang afslutningsdebat – kom det til at handle om, hvem der egentlig bør have plads i det danske parlament? 

- Hvorfor står jeg her, spurgte Aki-Matilda Dam-Høegh (S). 

- Hvorfor har Folketinget grønlandske medlemmer? Det spørgsmål stiller jeg mig selv, og spørgsmålet bliver også stillet derhjemme, fortsatte hun.

Under sit ordførerindlæg kom Aki-Matilda ind på en undersøgelse fra Harvard-Universitet, som viser, at »politisk fjernstyring fører til ineffektive løsninger«, fordi magthaverne ikke ved, hvad der foregår i det fjernstyrede land. Aki-Matilda gav et konkret eksempel på, hvordan Danmark svigter sit ansvar for justitsområdet. 

- Jeg kan nævne en ung grønlandsk mand, som på uheldig vis endte i kriminalitet og nu venter på at afsone en dom på to måneder i anstalten. Han venter på tredje år, og hans tilværelse er derfor sat på pause, sagde Aki-Matilda.

SF´s Karsten Hønge bad om ordet; en politiker med stor indsigt i grønlandske forhold, og som sjældent bruger fløjlshandsker. 

- Danmark har brugt halvanden milliard kroner på at bygge anstalten i Nuuk. Men hvad er Siumuts plan for at hjemtage justitsområdet? Så kan man jo indrette det, som man vil, sagde Hønge.

Før Aki svarede, takkede hun Hønge for hans indsats i Grønlandsudvalget, hvor de to »meget ofte er uenige«, som hun udtrykte det.

- Siumut og IA har stemt for igangsættelse af §-21 i selvstyreloven, så vi kan komme i gang med at hjemtage ansvarsområder. Den beslutning blev truffet i Inatsisartut i går, svarede Aki-Matilda – med henvisning til paragraffen om »Grønlands vej til selvstændighed«.

Siumut-politikeren påpegede en del negative ting fra talerstolen, men kom også med en positiv analyse. 

- Mette Frederiksen er den mest nærværende og forstående statsminister, vi nogensinde har set, sagde hun og tilføjede: 

- Mit håb er, at danskere forstår, at det ikke er en ondsindet handling mod Danmark, at vi går videre i processen mod statsdannelse, men snarere et opgør mod et forældet kolonialistisk system. 

Frivilligt

De konservatives Rasmus Jarlov tog stafetten op omkring de grønlandske politikere i Folketinget. Mere præcist tilstedeværelsen af Aki-Matilda Høegh-Dam. 

- Siden 1380 har Grønland været dansk, og derfor sidder der grønlændere i Folketinget. Og det vælger Grønland helt frivilligt at forblive med at være. Man kan ikke på samme tid vælge noget frivilligt og så samtidig brokke sig over det. Men man kan spørge, hvorfor det så netop er Aki-Matilda Høegh-Dam, som sidder på den ene plads, når hun ikke bruger den plads til meget andet end at sige noget negativt om Danmark, sagde Jarlov.

- Men har du slet ikke lyttet til min tale. Det grønlandske parlament vedtog i går, at Grønland skal statsdannes, replicerede hun. 

Skænderi 

Aki-Matildas udmelding førte til en sjælden konfrontation med Aaja Chemnitz fra IA. Normalt samarbejder de to fredsommeligt og konstruktivt. Men tonen ændredes, da Aaja fra talerstolen korrigerede udsagnet fra Aki om statsdannelse. 

- Det siges, at man aktiverer §-21. Det er ikke korrekt. Siumut er selv kommet med et ændringsforslag til deres eget forslag i Inatsisartut om, at man skal lave en kommission, som blandt andet skal se på, om man skal lave en folkeafstemning. Man laver også en redegørelse. Så til efteråret tager man stilling til, hvordan processen skal være. Der er ikke en folkeafstemning på vej i morgen eller en §-21, som aktiveres nu. Det er vigtigt at få præciseret. Der skal tages flere forskellige skridt, inden der skal forhandles om de her ting, sagde Aaja Chemnitz.

Herefter fulgte en skarp ordveksling mellem de to folketingsmedlemmer. 

- Det er sagt flere gange i går i Inatsisartut, og det har været fremme i de grønlandske nyheder, at processen med en aktivering af statsdannelse nu er i gang. Så det er underligt, at IA mener noget andet end det grønlandske parlament, sagde Aki-Matilda, som kaldte Aajas korrigering for misinformation. 

- Vi skal ikke skændes om, hvad der er blevet talt om. Men alle har mulighed for at gå ind og se, hvad der præcist er blevet besluttet i Inatsisartut. For mig er det vigtigt, at vi informerer på et så oplyst grundlag som muligt, replicerede Aaja. 

- Jeg skal bare være sikker på, at IA i Folketinget og Naalakkersuisut ikke er splittet i det her spørgsmål, indskød Aki-Matilda. 

- Jeg forholder mig kun til det punkt, der har været på dagsordenen i Inatsisartut, og det gør jeg, fordi det er vigtigt, at debatterne sker på et faktuelt grundlag, sluttede Aaja Chemnitz.

Hun svarede i øvrigt også på, hvorfor der er grønlandske medlemmer af Folketinget. 

- Vi er her, så længe der er opgaver at løse på vegne af Grønland, lød hendes enkle forklaring.