uddannelse
Skæbneår i folkeskolen
Lærermangel og utilstrækkelig undervisning præger alt for mange grønlandske skoler. Retningen er dog rigtig, lyder det, og der er ændringer på vej
Børn i hele landet har om lidt første skoledag i skoleåret 2016/17, og selv om det som udgangspunkt er en glædelig begivenhed, så er det også anledning til bekymring mange steder.
For folkeskolen har problemer. Flere steder præges hverdagen af nedslidte rammer, der er udbredt lærermangel – særligt uden for de større byer, og mange elever får ikke den faglige ballast, de fortjener, med fra skolegangen.
Læs: Ittoqqortoormiit klager over skolegang i Nuuk
Manglende kvalitet
Det afslørede en evaluering af skolen sidste år, og siden da har problemerne med kvaliteten af folkeskolen været debatteret indgående i medierne. Samtidig opfordrer både lærere og politikere nu i anledning af det nye skoleår alle borgere til at stå sammen om skolen.
Ifølge Naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen er der da også tale om en meget alvorlig situation. Samtidigt understreger hun dog, at folkeskolen politisk set er et 'suverænt kommunalt anliggende'.
Læs: Nyt undervisningsmateriale om Grønland til den danske folkeskole
Udfordret i flere områder
- Jeg håber og forventer da også, at skolelederne og de kommunale forvaltninger har nærstuderet resultaterne af folkeskoleevalueringen og inddraget dem i deres pædagogiske planlægning for skoleåret, siger hun og fortsætter:
- Vores folkeskole er stadig udfordret på fagligheden og kvaliteten, - så det er meget vigtigt, at de der har med børnenes daglige trivsel i folkeskolen hele tiden spørger sig selv, hvordan man hver især og i samarbejde kan være med til at hæve elevernes udbytte af undervisningen.
Læs: Imak: Læreruddannelsen bør have højere niveau
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du kan købe i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her: