flygtninge

Siumut Ungdom: Vi skal tage imod flygtninge

De unge siumutter bakker op om et IA-fotslag om, at Grønland skal tage imod flygtninge

Flygtninge landet på Lesbos i Grækenland efter en farefuld færd over Middelhavet.
Offentliggjort

Det er på tide, at Grønland begynder at tage imod flygtninge.

Det er det klare budskab i en pressemeddelelse fra Siumut Ungdom med overskriften 'Vi grønlændere må tage ansvar som verdensborgere'

LÆS: ’Vi er ikke dårlige mennesker fordi vi siger nej til flygtninge’

Regeringsparrtiets ungdomsafdeling opfordrer Naalakkersuisut til at formulere sin egen flygtningepolitik og starte diskussionen om at modtage flygtninge.

- Vi har problemer i vores land, men det har alle lande. Vi må vise medmenneskelighed og hjælpe dem der har det værre, skriver formand for Siumut Ungdom, Steve Olsvig Sandgreen i pressemeddelelsen.

LÆS: 'Småligt ikke at tage flygtninge'

Han henviser til den populistiske og hadefulde retorik, som han mener vinder frem i Europa og Amerika.

- Kalaallit er meget medmenneskelig og når der er indsamling til forskellige formåle, som indsamler mange penge, men vi må gå det næste skridt og begynde at modtage flygtninge, skriver Steve Olsvig Sandgreen.

LÆS: Steen Lynge: Grønland har ikke råd til flygtninge

Inuit Ataqatigiit har tidligere foreslået, at Grønland skal tage imid flygtninge. Det blev i 2015 afvist af den daværende koalition.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq (S) henviste til, at befolkningen ikke har haft mulighed for at diskutere emnet.

LÆS: Naalakkersuisut: Grønland kan ikke tage imod flygtninge

- Vi har ikke haft den nødvendige brede debat i Grønland om dette emne, og vi har endnu ikke formuleret en flygtninge- og indvandrerpolitik, sagde han dengang.

Ifølge FNs flygtningeorganisation UNHCR er der lige nu 21,3 millioner flygtninge. På den baggrund mener Vittus Qujaukitsoq unge partifæller, at Naalakkersuisut må tage et ansvar.

- Nu må Naalakkersuisut diskutere at modtage flygtninge, slutter Steve Olsvig Sandgreen sin pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS