Fællesformand for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq,
Dorthe-Marie Mogensen-Fontain, siger at deres borgmesterkandidat, Martha
Anbelsen, har indgående kendskab til kommunal lovgivning og ledelse, og at hun skal
være med til at genoprette tilliden hos vælgerne.
- Vi har en del kvalificerede kandidater til
kommunalvalget, men efter nøje vurdering har vi valgt at bakke op om Martha
Abelsen som vores borgmesterkandidat, da hun blandt andet har indgående
kendskab til kommunallovgivning og har erfaring med ledelse.
Fællesformand for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq,
Dorthe-Marie Mogensen-Fontain, siger at deres borgmesterkandidat, Martha
Anbelsen, har indgående kendskab til kommunal lovgivning og ledelse, og at hun skal
være med til at genoprette tilliden hos vælgerne.
- Vi har en del kvalificerede kandidater til
kommunalvalget, men efter nøje vurdering har vi valgt at bakke op om Martha
Abelsen som vores borgmesterkandidat, da hun blandt andet har indgående
kendskab til kommunallovgivning og har erfaring med ledelse.
Hun har været
bosiddende i Nuuk i flere år, og har efter vores mening de kvalifikationer der
skal til for at stille op som borgmesterkandidat, siger Dorthe-Marie
Mogensen-Fontain.
Martha Abelsen har senest været ansat som departementschef
i Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender,
og har også erfaring som direktør i forvaltningen for Børn og Familier i
Kommuneqarfik Sermersooq.
Oprydning i møgsager
I denne forgangne valgperiode trak Inuit Ataqatigiits
borgmester Charlotte Ludvigsen fra sin borgmesterpost i Kommuneqarfik
Sermersooq, og Avaaraq Olsen overtog posten. Siden har man været i gang med at rydde
op i sagerne i kommunen, der blandt andet handler om lejeboligsagen, hvor
selvstyrets tilsynsråd fik sat en stopper for, at kommunen kan indgå i nye
lejekontrakter med private selskaber, hvor kommunen genudlejer boligerne som
almennyttige boliger via Iserit. Siumuts kommunalbestyrelsesmedlemmer har hele
tiden været kritiske i sagen og sat spørgsmålstegn ved om boligsagen var var i
strid med kommunalfuldmagtsreglerne.
- Vi arbejder sammen for at finde løsninger i boligsagen,
men det er vigtigt for Siumut, at der bliver lyttet til vores kritik. Vi har
råbt om, at der foregik noget ulovligt, og det er kommet frem, at vores kritik
har været reel. Vi har brug for en borgmester, der kan lytte til borgerne, også
i forhold til oprydningen i boligsagen, som nu er ved at blive løst, lyder det
fra Dorthe- Marie Mogensen-Fontain.
Hun tvivler på, at den siddende borgmester kan rydde op
efter sit eget partis fejl.
- De kan ikke prøve på at rette op på de fejl, som de selv
har begået. Vi har valgt Martha Abelsen som borgmesterkandidat, da vi mener hun
kan skabe ro og tryghed i ledelsen, og at hun kan finde varige løsninger, siger
Dorthe-Marie Mogensen Fontain og forklarer Martha Abelsen også har været
formand i daværende kommunal landsforening KANUKOKA.
Erhversråd skal genopstå
Siumut opstiller med 21 kandidater til Kommuneqarfik
Sermersooq med blandt andre afgående naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim
Kielsen, Inatsisartutmedlemmerne Doris Jakobsen Jensen og Mala Høy Kuko, samt
de nuværende kommunalpolitikere, Peter Davidsen og Storm Ludvigsen.
De går til valg på at få Erhvervsrådet op at stå igen, samt
at få skabt erhvervsarealer i Kuanninnguit ved Nuuk.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Martha Abelsen
inden avisens deadline.