MENINGSMÅLING:

Siumut og IA står til tilbagegang – Demokraatit til stor fremgang

497 borgere i Grønland har svaret på, hvor de vil sætte deres kryds, hvis der var valg til Inatsisartut i morgen. Resultatet viser, at både IA og Siumut står til tilbagegang, mens især Demokraatit, men også Naleraq og Atassut står til fremgang.

– Som i Danmark og andre steder i Europa slider det på partierne at indgå i en bred regering hen over midten. Men IA og Siumut har fortsat flertal - om de så vil bruge det sammen er en anden sag, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ulrik Pram Gad
Offentliggjort

Det koster stemmer at være parti i Naalakkersuisut. Det viser en meningsmåling, som Verian har lavet for Berlingske og Sermitsiaq i perioden fra 22.-27. januar 2025 – det vil sige før valget blev udskrevet.

Tilbagegang 

Det koster stemmer at være parti i Naalakkersuisut. Det viser en meningsmåling, som Verian har lavet for Berlingske og Sermitsiaq i perioden fra 22.-27. januar 2025 – det vil sige før valget blev udskrevet.

Tilbagegang 

Ifølge meningsmålingen står Siumut og IA til en tilbagegang i stemmerne i forhold til valget i 2021.

Siumut står til at gå tilbage fra 29,5 procent af stemmerne til 21,9 procent af stemmerne, mens IA står til at gå tilbage fra 36,6 til 31,1 procent af stemmerne.

497 borgere i Grønland har svaret på, hvor de vil sætte deres kryds, hvis der var valg til Inatsisartut i morgen. Rød markering er valgresultatet fra 2021, mens grøn er resultatet af den aktuelle meningsmåling. 30, 4 procent af den samlede vælgerbefolkning svarede ”ved ikke”.

 Fremgang 

Bedre ser det ud for de partier, der har været i opposition. 

Demokraatit vil ifølge meningsmålingen få 18,8 procent af stemmerne mod de 9,1 procent som de fik ved valget i 2021. 

Naleraq står også til at gå frem fra henholdsvis 12 procent til 16,5 procent af stemmerne og det samme gør Atassut, der ved sidste valg fik 6,9 procent af stemmerne og som ifølge meningsmålingen nu vil få 9,7 procent af stemmerne. 

Bred regering slider på partierne 

At det har kostet stemmer for IA og Siumut at være i koalition sammen, bemærker seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad.

– Som i Danmark og andre steder i Europa slider det på partierne at indgå i en bred regering hen over midten. Men IA og Siumut har fortsat flertal - om de så vil bruge det sammen er en anden sag, siger Ulrik Pram Gad, der også bemærker en bevægelse væk fra midterpartierne. – Bevægelsen væk fra midterpartierne går i højere grad til den borgerlige/moderate opposition Demokraatit og Atassut end til Naleraq.

Mange tvivlere 

Der er dog også mange tvivlere i meningsmålingen. 30,4 procent af den samlede vælgerbefolkning har således ikke besluttet sig for, hvilket parti de vil stemme på ved et kommende valg.

– Næsten ligeså mange af de vælgere, IA og Siumut har mistet er gået til "ved ikke" - det vil sige, at valgkampen bliver afgørende for, om de vender tilbage. Især Siumut har traditionelt været god til slutspurter, lyder det fra Ulrik Pram Gad.

Meningsmålingen er baseret på 497 webinterviews med et repræsentativt udsnit af vælgerne i Grønland. Spørgsmålet lød: ”Hvis der var valg til Inatsisartut i morgen, hvilket parti ville du så stemme på?”. Ifølge Verian er den statistiske usikkerhed på de største partier 2 procentpoint, mens den på de mindste partier er på ca. 1 procentpoint.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS