udkantsgrønland
Siumut i Qaasuitsoq tager imod flytteforslaget med kyshånd
Siumutgruppen i kommunalbestyrelsen mener, at arbejdet med decentraliseringen bør ske i tæt samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq
Ole Dorph, Hermann Berthelsen og Jørgen Wæver Johansen præsenterede tirsdag deres rapport ‘En Ligeværdig Fremtid’. Og her anbefaler de, at 600 offentlige stillinger bliver flyttet fra Nuuk og ud på kysten.
Udspillet har betydet et væld af reaktioner. Siumuts Inatsisartut-gruppe bakker op om forslaget, mens Demokraterne har skudt det ned.
Læs: Kommunalbestyrelse måtte læse om flytterapport i pressemeddelelse
Jubler over forslaget
Siumuts gruppe i Qaasuitsup Kommunias kommunalbestyrelse er begejstret over forslaget.
- Forslaget indeholder en udjævning af samfundets opgaver, som vi kan have fordele af. Og vi mener, at forslaget er naturligt, skriver Kristian Broberg på vegne af Siumutgruppen.
Læs: Forslag: Her skal 600 Nuuk-job flyttes hen
Lyt til udkantsbyerne
Og han fremhæver, at alle byer skal have lige adgang til boliger, børnepasnings- og fritidsmuligheder.
- Det er også utroligt vigtigt, at der bliver lyttet til de byer, som kommer til at have flere borgere. Lyt til dem, om hvad det er, de kan tilbyde, påpeger Kristian Broberg.
Læs: Borgmestre vil have flyttet offentlige arbejdspladser ud på kysten
- Arbejdet med decentraliseringen bør ske i et tæt samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq, hvor partifarverne bør skubbes til side i denne diskussion, lyder det fra Siumuts kommunalbestyrelsesgruppe i Qaasuitsup Kommunia.
Læs også:
Forslag: Her skal 600 Nuuk-job flyttes hen
Læs: IA: Nye kommuner har øget uligheden
Læs: Borgmestrenes rapport 'Ligeværdig Fremtid' her