ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Der er en politisk usikkerhed forbundet med investeringer i Grønland. Det slår Grønlands eneste pensionskasse, SISA, fast med syvtommersøm i sit regnskab for 2023.
Budskabet fra bestyrelsesformand Jess G. Bertelsen er heller ikke til at tage fejl af.
– Hvis vi og alle dem, der gerne vil investere i dette land og andre lande, skal investere i fiskeri, minedrift eller andet, så er det vigtigt, at de politiske rammer er ok og stabile de næste 20 til 30 år, siger han til Sermitsiaq.
Jess G. Berthelsen ser en risiko for, at fiskeriloven, der netop af vedtaget af Inatsisartut, bliver ændret allerede til næste år, hvis oppositionspartierne med Demokraatit i spidsen kommer til magten og bliver det nye Naalakkersuisut.
Tab på investeringer i Grønland
Gambler pensionskassen med medlemmernes penge, når den investerer i grønlandske virksomheder? Ja, i 2023 har SISAs investeringer i Grønland i hvert fald ikke givet et tilfredsstillende resultat.
Men det er meget forskelligt, hvordan de enkelte investeringer er gået. Enkelte har givet store tab, mens der er store gevinster på andre.
SISA
SISA Pension er i fortsat vækst. Antallet af medlemmer steg til 43.144 medlemmer ved udgangen af 2023 mod 41.988 medlemmer året før. Pensionskassen modtog 385,5 millioner kroner i bidrag fra medlemmerne i 2023.
I 2023 fi k SISA et samlet investeringsafkast på 624,7 millioner kroner før skat mod et tab på 716,4 millioner kroner i 2022. En stor del af tabet i 2022 er dermed indhentet.
– I 2023 har investeringerne af medlemmernes opsparing givet et særdeles tilfredsstillende resultat. Med de udsving i afkastet, der naturligvis kommer fra dag til dag, har tendensen i hele året været positiv, men især i november og december gav investeringerne høje afkast, skriver ledelsen.
Ifølge regnskabet var der et afkast på 13 procent på såkaldte markedsrente produkter. Størstedelen af pensionsordningerne i SISA er etableret på baggrund af de overenskomster, SIK har indgået med en lang række virksomheder.
Dertil kommer, at det er lavet aftaler med alle offentlige arbejdsgivere om overenskomstbestemte bidrag for ansatte på SIK-området. SISA indgår også aftaler om firmapensioner med firmaer, så arbejdsgivere kan sikre, at alle deres medarbejdere får en pensionsordning.
Det skriver ledelsen for Pensionskassen SISA i beretningen i årsregnskabet for sidste år.
Formanden Jess B. Berthelsen, der også er formand for fagforbundet SIK, erkender blankt, at det er gået skævt med investeringerne i Grønland.
– Vores investeringer her i landet har desværre ikke haft et heldigt udfald, siger han.
Investeringssamarbejde
I 2020 indgik SISA et investeringssamarbejde med danske EIFO, tidligere Vækstfonden, og Nalik, tidligere Greenland Venture. Inden for det samarbejde blev der sidste år fortsat investeret i en række grønlandske virksomheder eller virksomheder med aktiviteter i Grønland. Investeringerne har enten været løn eller indskud egenkapital.
SISA har i 2023 haft investeringer på cirka 100 millioner kroner i følgende virksomheder: Usisaat, Amaroq Minerals, Blujay Mining, EMJ-Atcon og Greenland Anorthosite Mining. I starten af i år er der givet lån til Avani Homes, KS Glas og South Greenland Boat Charter 44.
På spørgsmålet om det blandt andet var Usisaat, som oplevede et rædselsår i 2023, der gav SISA store tab, lyder det fra Jens G. Berthelsen:
– Jeg vil ikke komme ind på de konkrete enkeltinvesteringer.
Investerer langsigtet
- I skriver i 2023-årsrapporten, at »Vi må også konstatere, at der er en politisk usikkerhed forbundet med investeringer i Grønland. Som langsigtet investor har SISA brug for, at der fra politisk side lægges langsigtede planer baseret på brede forlig, der ikke ændres, når regeringsmagten skifter.« Kan du uddybe det?
– I forbindelse med den nye fiskerilov tænker vi, at SISA muligvis vil investere i fiskeriet. Hvis vi og alle dem, der gerne vil investere i dette land og andre lande, skal investere i fiskeri, minedrift eller andet, så er det vigtigt at de politiske rammer er ok og stabile de næste 20 til 30 år.
– SISA investerer jo langsigtet og efterlyser stabilitet, så når man putter penge ind i en virksomhed, skal være nogenlunde sikker på rammerne holder langsigtet.
- Det må ikke være sådan, at hvis regeringen skifter til næste år, at rammerne bliver helt anderledes, siger Jess G. Berthelsen.
SISA'S INVESTERINGER
Udenlandske aktier gav det højeste afkast
Pensionskassen SISA råder ifølge årsrapporten for 2023 over aktiver på 5,5 milliarder kroner, hvor investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter udgør det meste. Pensionskassen havde sidste år investeringer for cirka 100 millioner kroner i grønlandske selskaber.
Porteføljen af investeringsaktiver fordeler sig på danske aktier, udenlandske aktier, emerging markeds aktier, danske obligationer, investment grade, high yield bonds, emerging markeds debt, senior bank loans og alternative investeringer.
Udenlandske aktier har givet 17,5 procent i afkast, hvilket er det højeste afkast i porteføljen.
Krige skaber usikkerhed
Over de seneste fem år har pensionskassens gennemsnitlige årlige afkast været 6,8 procent. Men i år er udsigterne til afkastet til SISAs medlemmer usikre, og meget afhænger af krigene i Europa (Ukraine red.) og Mellemøsten. Det fremgår også af årsrapporten fra 2023.
Forvaltningen af SISAs investeringsportefølje bliver for størstedelen forvaltet af Danske Bank Asset Management. Det sker efter en outsourcingaftale.
Det investerer SISA ikke i
Ansvarlige investeringer er en del af SISAs investeringsportefølje. Alle pensionskassens investeringer har fokus på at nedbringe det, der kaldes bæredygtighedsrisici for at beskytte SISA-medlemmernes investeringer.
Det kan for eksempel skade selskabernes evne til at tjene penge, hvis de ikke omstiller sig til grøn økonomi eller har dårlige medarbejderforhold, skriver SISA.
SISA investerer ikke i en række selskaber, der for eksempel har en skadelig effekt på en bæredygtig fremtid. SISA investerer derfor ikke penge i selskaber, hvor fem procent eller mere af omsætningen kommer fra aktiviteter inden for termisk kul, udvinding af olie fra tjæresand eller fra tørvefyret elproduktion.
Pensionsselskabet investerer heller ikke i selskaber, som indirekte eller direkte er involveret i kontroversielle våben. De omfatter blandt andet klyngebomber, kemiske våben, biologiske våben og atomvåben.
Udenlandske investorer ryger ud
Som konsekvens af den nye fiskerilov skal udenlandske investorer inden for de næste 10 år forlade fiskerivirksomhederne. Det gælder udenlandske investorer i og medejere af for eksempel Arctic Prime Fisheries samt datterselskaber i landets to største fiskerikoncerner Royal Greenland og Polar Seafood.
- Er der usikkerhed omkring fiskeriloven, når de udenlandske investorer i fiskeriet ryger ud, og alle investorer skal være bosiddende i Grønland?
– Kigger vi på rejefiskeri, er jeg sikker på, at alle dem, der allerede har investeret i trawlerfiskeriet, nok skal lukke hullet på en eller anden måde, mener Jess G. Berthelsen.
- I skriver, at der er politisk usikkerhed forbundet med investeringer i Grønland. Er der det med fiskeriloven?
– Nu er fiskeriloven vedtaget, så vi ved, hvad vi går ind til. Vi håber loven holder i det mindste i de næste 20 år. Vi er lidt usikre, for oppositionspartierne, der ikke står bag fiskeriloven, har jo allerede varslet, at de vil ændre loven, når de kommer til magten. Der kommer usikkerheden allerede, så vi ved ikke rigtigt, hvad vi går ind til, hvis vi for eksempel skal putte penge i fiskeriet.
- Vil I så ikke putte penge i fiskeriet?
– Det vil jeg ikke sige, for vi er ved at kigge på det. Men usikkerheden består i, at fiskeriloven muligvis allerede bliver ændret til næste år, hvis oppositionen kommer til magten (hvis der dannes nyt Naalakkersuisut efter et valg til Inatsisartut i 2024 red.). Det er der problemet ligger, fastslår han.
Målsætningen for SISAs investeringer er at sikre medlemmerne et afkast, der ligger på linje med de afkast Qimatut Pension i Grønlandsbanken og de største pensionskasser- og selskaber præsterer.
- Fik SISA afkast på de niveauer?
– Ja det gjorde vi. Vi ligger godt og kan matche pensionskasserne i Danmark, siger Jess G. Berthelsen.
