Siorapaluk-familie har ikke fået hjælp

Trods flere henvendelser til Forvaltningen for Familie i Qaanaaq har familien fra Siorapaluk, hvor fire ud af syv familiemedlemmer har et handicap, stadig ikke fået svar eller hjælp på deres henvendelser om støtte til familien

Familien Hendriksen fra Siorapaluk består af forældrene Patdlok’ og Nukappiannguaq Hendriksen, som tilsammen har 8 børn, hvoraf de tre har et handicap og stadig bor hjemme. Moderen har også selv et handicap og har forgæves forsøgt at få hjælp og støtte fra kommunen, men indtil videre er det ikke lykkedes. Foto: Tilioq
Offentliggjort

I Tilioqs rejserapport fra Qaanaaq og bygder bliver der fortalt om familien Hendriksen fra Siorapaluk, Patdlok’ og Nukappiannguaq Hendriksen, der er erhvervsfanger, som har otte børn tilsammen, hvor fem af børnene stadig bor hjemme.

Fire af familiemedlemmerne, der bor i huset, har et handicap, deriblandt moderen, der får førtidspension. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Lægen har vurderet, at moderen ikke længere kan varetage et fysisk hårdt arbejde på grund af smerter fra sin hofte. Hendes skæve hofteskål gør, at hun går skævt og lider af smerter.

Familien har store problemer med at få hjælp og støtte fra kommunen, både økonomisk men også i form af aflastning og tilbud til børnene.

Børnene skal selv

Når Patdlok’ Hendriksen har udfyldt formularer for at søge om hjælp og støtte til kommunen er det sagsbehandlerne fra forvaltningen for familie i Qaanaaq, der ligger 50 kilometer fra Siorapaluk, der træffer afgørelserne.

Indtil videre uden held, da hun ikke får skriftlige svar fra kommunen, kun mundtlige, hvor det eneste hun får at vide er, at børnene selv skal henvende sig, fordi de er myndige.

Sermitsiaq har spurgt om familien har fået hjælp efter at Tilioq har fortalt om deres situation i rejserapporten ”Tilioq Avani, Qaanaamut angalanermik nalunaarut 2020 – Tilioq i Nord, rejserapport Qaanaaq 2020”, der udkom i september i år, og efter at familien flere gange har været i medierne.

Det har de ikke.

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS