Simonsen stopper som naalakkersuisoq

Siumut-politikeren, Simon Simonsen, er trådt ud af Naalakkersuisut og er nu menigt medlem af Inatsisartut. Afløseren er ikke medlem af Inatsisartut og har ikke tidligere været naalakkersuisoq.

Simon Simonsen stopper som medlem af Naalakkersuisut.
Offentliggjort

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen vil senere i dag oplyse, hvem der skal indtræde og overtage posten som Naalakkersuisoq for Infrastruktur. En post, der er blevet ledig i forbindelse med Simon Simonsen, der har valgt at stoppe. Han blev for nogle uger siden sygemeldt på grund af stress, men er i dag vendt tilbage til Inatsisartut-salen – nu som menigt Siumut-medlem.

Den nye naalakkersuisoq

Sermitsiaq.AG erfarer, at Kim Kielsen vil indsætte en mand, der ikke er valgt ind i Inatsisartut og som ikke tidligere har haft en post som naalakkersuisoq.

Det er med andre ord lykkedes Kim Kielsen at finde en Siumut-politiker, der vil bøje arm med det udskældte ressortområde, hvor utilfredshed med servicekontrakter jævnligt popper op.

Powered by Labrador CMS